Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Dansk-Amerikanerne i Aarhus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale til Dansk-Amerikanerne
519
for det største Antal. Det kunde derfor ikke
være andet end at den nyere amerikanske Skribent,
der har vundet mest Anerkendelse i Evropa og øvet
tydeligst Indflydelse der, Edgar Allan Poe, hverken
i levende Live eller efter sin Død opnaaede nogen
dybere Paaskønnelse i Fristaterne. Det afgørende
Grundtræk i amerikansk Literatur er dens Anvendelighed
efter et sundt tænkende og sundt følende Folks
Behov. Deraf selve Literaturens Simpelhed, Sundhed
og Lune. Deraf ogsaa dens Mangel paa filosofisk
Dybsindighed. Betegnende for den er Channings Ord:
«Der behøves ikke saa megen Forstand til at finde
Sandheden; det Vigtigste er en alvorlig Kærlighed
til den; saa kommer den af sig selv.»
Sandhedskærlighed er visselig en fortræffelig Ting;
men til Sandhedens Erkendelse tror vi i Evropa,
at der udkræves mere.
Amerikas største og mest typiske Tænker synes mig
en af Fristaternes Stiftere, Benjamin Franklin, at
være ved praktisk Geni, naturligt Vid, Hæderlighed,
Fædrelandssind. Ingen højtspændt Aand, en Aand i
rolig Selvtilfredshed. En praktisk Videnskabsmand af
højeste Rang, en fuldendt Diplomat og en almindeligt
anerkendt Vismand. At han «rev Lynet fra Himlen og
fordrev Tyranniet fra Jorden«, skader jo ingenlunde
Helhedsindtrykket af hans Væsen.
Neppe mindre fænglende end han er den store
Fødselshjælper ved Fristaternes Tilblivelse, den
store Rationalist, der i det attende Aarhundredes
Slutning var en af Fornuftens ypperste Talsmænd,
Thomas Paine, hvis Minde allevegne fejres iaar,
i Hundredaaret for hans Død. Mer end nogen anden
banede han, skønt født Englænder, ved sin Pen Vejen
for den amerikanske Republik og førte dens Sag til
Sejr, gik saa til Frankrig, deltog ogsaa der med
Kraft og dog med Menneskelighed i Revolutionen, blev
endog adopteret af Frankrig og Medlem af Konventet,
sad lasnge fængslet ved en Landsmands Intriguer, i
Fristaterne miskendt og bekæmpet for sit tapre Frisind
overfor alle Dogmer. Han døde fattig og forglemt. Men
han er nu genopstanden som uforglemmelig.
Trods det Rigmandsvælde, som er Amerikas egenlige
Styre, og som det vil holde haardt at bryde, er det i
Republiken Masserne som i Evropa Klasserne det kommer
an paa. Den Literatur, der hinsides Atlanterhavet
slaar an, er den, der som Walt Whitmans Skrifter ikke
vil virke nedefter gennem Masserne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
