Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
21
Hun segner hen paa Kanapeen Og strækker lidt sin
højre Arm - Hvor er hun blændende som Sneen, Og
blod og bojelig og varm! Med Øjet skjult i hvide
Hænder Halv slumrende hensynker hun, Men farer op,
naar Tordnen render Med Bulder over Himlens Rund.
Kanarifuglen hist i Buret
I Sovne pipper ganske smaat,
Og vaagen er kun Taffeluhret,
Man horer Perpendiklen godt.
I Haven suse Regnens Stromme
Og Stormen slaar mod Træ og Tag;
Sodt Blomsten vugger, som i Drømme,
Og dier ret med Velbehag.
Den sidste Sky i Vest sig dukker, Og Stormen har til
Ro sig lagt. Mod Haven Vindvet op jeg lukker: Kom hid,
Annette! og giv Agt, Hvor Draaberne saa selsomt rende
Fra Bladene! hvor frisk en Luft! Hvor Blomsterne
taknemligt sende Fra Bægrene en O fler duft!
Jeg vil paa ingen Maade indrømme, at Byrons
verdensberømte Skildring af Tordenvejret ved
Genfersøen staar over dette. Hvad han giver er noget
andet, men ikke noget bedre, og alene den Vanskæbne,
der knytter sig til en Digter, som skriver et Sprog,
der kun læses af nogle faa Millioner, har hindret
Winther i at naa europæisk Navnkundighed for Strofer
som disse.
Man ser det, det er ikke det Ophøjede i Naturen,
der fængsler Christian Winther, ikke heller den høje
Stil, hvorover han er Herre. Paa dette Omraade viger
han ærbødigt Oehlenschlager Marken. Men han afvinder
selv de Naturbegivenheder, der for andre Digtere har
et barsk eller højtideligt eller frygtindj agende
Væsen som Vinteren eller Uvejret en idyllisk Side,
en egen velgørende Ynde. Han ser ikke som Staffeldt
Nødvendigheden i Naturen, men Skønheden alene.
Dog skarpere bestemt er den Skønhed, han i Naturen
sei% lutter Kærlighed - ikke hin Kærlighed, om
hvilken Schack
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
