Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Christian
Winther
Duftende Rosengren? Ak hver din Taare ren Bli’r mig
en Tanke.
I denne sidste Strofe danner de fire første Linjer
et sammenhængende Hele og de to sidste indeholder
et Udraab. I den næste er det Omvendte Tilfældet,
og denne tekniske Fuldkommenhed bidrager sit til det
Indtryk af sjælden Skønhed, som Digtet gør:
Yndigste Lilje! Fyldig og blid og øm! Er det din
Vilje, Sejle vi Livets Strøm, Drømme den samme Drøm;
Yndigste Lilje!
Saa slutter Digtet med at gentage den første Strofes
Opfordring til ikke at lade Øjeblikket gaa tabt.
Endnu én af disse Sange maa jeg prise - det er Digtet:
Naar Dagen er bortgangen. Det nysnævnte Digt havde
noget af hint udelukkende Præg, som den personlige
Henvendelse til en Enkelt giver, og som var det
paatrykt af Digterens særegne Stilling i det givne
Forhold. Det er ikke et Digt, i hvilket -enhver
Elsker finder sin Kærlighed udtrykt; thi i dette
Digt som i Brevdigtene er den Elskende fortrinsvis
en Sørgendes Trøster. Men af en dyb og fuldstændigt
almen Menneskelighed bærer det sidstnævnte Digt
Stemplet. Jeg kender intet sandere og dybere Udtryk
for en Elskov, som raner Legemet Søvn og Sjælen Ro,
for en Længsel og et Savn, der forvandler den, de
fortærer, til en bestandig Andenstedsnærværende, der
halvt automatisk udfører sin Gerning paa det Sted,
hvor han eller hun adskilt fra sin Elskede er bunden
fast:
Naar Solen atter Straaler, Da taler vel min Mund,
Det synes som jeg er der, Men ak! det synes kun.
To Hymenæer Nr. 101 og Nr. 106, milde og fine, dæmpede
<og tilbageholdne i deres Udtryk for Besiddelsens
Glæde, burde med Ret og Skel have sluttet Samlingen,
ifald den af Digteren var ±>estemt til at danne et
sammenhængende Hele. Havde jeg Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
