- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
45

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Winther
45

Jeg véd ikke om det er netop denne Form af Anekdoten,
Winther har kendt. I ethvert Tilfælde er her med
lakonisk Korthed det væsenlige i Elskovsseglet
givet. I Behandlingen er der meget fortrinligt,
andet, som tiltaler mig mindre. Udmærket smukt er
det Indfald, at det bliver det første Kvs, den stolte

7
«y "

Frøken giver den unge Ridder, der lukker hans Mund
og bliver Seglet for hans Elskov. Skildringen af
hans Sygdom, under hvilken først «de røde Lægers»
saa <åe sorte Præsters Skare forsøger deres Kunst,
er ligeledes meget levende og smuk. Endelig er
det et fint og naturligt Træk, at et Kys atter
løser Fortryllelsen. Men hertil kommer andre Træk,
der skader den poetiske Virkning, fordi de rykker
Begivenheden bort fra den historiske Virkelighed
og forvandler Historien fra en troskyldig og ikke
usandsynlig gammelfransk Conte i Dronningen af
Navarras Manér til en erotisk Legende fra den tidlige
Middelalder med et udpræget romantisk Snit. En saadan
Tilføjelse som den, at der paa Borgen indfinder sig
en gammel Morlil, klædt i Pjalter med rokkende Gang,
der fordrer Ridderens Haand som Løn for en heldig
Kur, et Træk som at Fordringen bevilliges og at
Signekonen da kaster Forklædningen for at staa
der i al sin Skønheds Pragt - slige Enkeltheder
giver Fortællingen det barnlige Æventyr-præg, som
Christian Winther og det danske Publikum ynder, men
jeg tilstaar, at denne Ballet-Anordning fordærver
Historien for mig. Det forekommer mig ogsaa altfor
meget efter den romantiske Opskrift, at de Fristelser,
der omringer den forsætlig Stumme og bestandig
lokker ham til at bryder sit vanskelige Løfte, er
saa upersonlige Her var dog Anledning til at vise de
talrige rent menneskelige Fristelser og Anledninger
til at tale. Ganske vist berøres ogsaa Tyendets tause
Sorg; men Hovedtonen er dog to hele Strofer igennem
lagt paa at Maanen, Aftenrøden, Slottet, Roserne,
Træerne, Bækkene, Stjernerne og Nattergalene, kort
sagt det hele romantiske Register frister ham til at
svige sit givne Ord - jeg havde yndet oprindeligere
og mere menneskelige Motiver, skønt jeg er villig
til at indrømme, at Elskovsseglet som Helhed hører
til Winthers smukkeste Romancer.

Men et særlig skønt Eksempel paa denne Digters
Benyttelse af et givet Motiv og paa hans
Kompositionskunst i det Hele afgiver Digtet Henrik
og Else. Jeg fremdrager det saa meget heller blandt
Træsnittene, fordi jeg ingenlunde kan dele (len
almindelige ukritiske Beundring for denne Digtkrans,
der grundlagde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free