Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
53
Thors Rejse havde behandlet som et af hine gamle
Sværd, der maatte føres med begge Hænder og hvormed
Richard Løvehjerte kløvede en Ambolt, bliver
hos Winther saa bøjelig som den Damascenerklinge,
hvormed Saladin gennemhuggede en Edder-dimspude. Hos
Oehlenschlager er Verset behandlet i dorisk Stil, hos
Winther i korinthisk. Hist egner det sig som et græsk
Heksameter bedst til at besynge gamle strenge Gude-
og Heltemyter med, her bliver det landskabsmalende,
sværmerisk, erotisk, smaa-snakkende, ømt og jævnt,
stundom lyrisk som Fuglekvidder. Hele Christian
Winthers bløde og kælne, men karaktersvage Naturel
spejler sig her i hans Versbehandling, der altid er
indsmigrende, næsten aldrig karakterfuld.
Niebelungenlieds-Verset er uden at der gøres
nogensomhelst Vold paa dets Væsen og Grundlov et af
de mangfoldigste som gives; det kan kun sidestilles
med Heksametret og den franske Alexandriner, og det
har ved Strofedannelsen, idet hver Strofe bestaar af
fire Vers, endda forud for det dog saa mangfoldige
Heksameter den uendelige Afveksling, som det større
Sproglegeme tilsteder; der gives Millioner regelrette
Former af Strofen.
Winther, der i Almindelighed (saaledes i PI j or
tens Flugt) skriver hvert af Niebelungenlied-Versets
Halvvers i en Linje for sig, har ikke gjort nogen
udtømmende Brug af det Mylr af Former, som Strofen,
behandlet i sin Strenghed, frembyder; de tungere,
vægtfyldigere Former mangler enten helt eller optræder
saare sparsomt.
For al give Læseren en overfladisk Forestilling om de
Variationer, hver enkelt Linje i Strofen kan modtage,
anføres her nogle Grundformer:
Former, som det første Halvvers kan modtage:
Men ved det sidste Hus Det sode Barn betakker Men
stum var hans Læbe I stille Lønkammer Han viste hende
Høviskhed Men Daakalven græsser paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
