Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Emil
Aarestrup
Lommen og modtog endelig en velment Skaal i ypperlig
Champagne. Et Talent! - Faa Falster - siger man -
har han enrageret Bønderne ved at sige «De» til dem,
sætte sig hos dem paa Kuskesædet for at kunne passiare
og lade det til ham bestemte Sæde hænge ledigt; ved
’at ride Ranke med Bønder-børnene og lade dem gaa
op ad sig etc. etc. - Et Talent! Skade, skulde han
gaa tabt for Fædrelandet. Subskriptionslisten gaar
om for ham i denne Tid.» Og i Februar Aaret efter,
da Lehmann, anklaget for Majestætsforbrydelse, blev
frikendt, hedder det atter i samme Tone orn ham:
«Hørte Du ham, den unge Kæmpe, i dit Ansigts Sved, da
hans Tales Vellyd genklang ved Tronens Fod i Skranken
for Danmarks Højesteret’? Ach, hvorfor blev man ikke
sit første Forsæt tro og trak ham igennem Gaderne! Det
havde været et misundelsesværdigt Sidestykke .til det
sidste Optog - blot af en lidt forandret Surdejg - da
Holmens Folk galopperede med CVIII. Og midt i Røgen
og Dampen kunde O. L. have taget sig en Pris af den
brillante Daase fra Falster, og hvergang han. nøs,
kunde de 16 Vogne med falsterste Landmænd have raabt
Prosit som Tilgift til Daasen.’>
Som man ser behøvede Aarestrup ikke engang at væbne
sig med mer end sædvanlig Kulde for ikke at lade
sig henrive af den almindelige Begejstring. Han var
altfor magelig og altfor spotsk til at have nogen
levende Tro til det danske Demokrati; han var altfor
gennemtræng! af en næsten livstræt Overbevisning om
Vægten af de begaaede politiske Fejl til at nære nogen
levende Tro til Danmarks nationale Fremtid. Derfor
indtog han, da den store politiske Afgørelse 1848
brød ind over Danmark, en Iagttagers forsagende
og tvivlende Holdning. Den klæder ham mindre godt
i dette store Øjeblik end under Hverdagslivets
smaa Genvordigheder og Prøvelser; men det var ikke
venteligt, at han med sin Udvikling kunde finde andet
Synspunkt for Begivenhederne. Han skriver 12te Marts
1848:
«Skyerne trække op i al deres mørke Alvorlighed over
Vraget af det gamle Danmark; Lynene ses ikke endnu,
Tordenen høres ikke; men det er ækelt lummert. Jeg,
for min Person, har svøbt mig i min filosofiske
Regnkappe og udset mig Resignationens Planke, hvorpaa
jeg i det almindelige Skibbrud agter at svømme og
betragte Undergangen. Den danske Stat har saaledes
misbrugt sin Ret til at være til, at den maa sættes
under Værge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
