Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. G. Andersen
95
Væsen. Forbilledet for en saadan Poesi er Barnets
Drøm, i hvilken Barneforestillingerne veksler endnu
hurtigere og med endnu dristigere Forvandlinger
end i Legen; derfor tyer Andersen (som i Lille
Idas Blomster, Ole Lukøje, Lille Tak, Hyldemor)
let til Drømmen som til sit Arsenal; derfor finder
han tidt, naar han lader Barnedrømmen tumle med de
Forestillinger, der opfylder og ængster Barnesindet,
sine ypperligste Indfald, som naar den lille
Hjalmar i Drømme hører, hvor det jamrer sig inde i
hans Skrivebord fra de skæve Bogstaver, der ligger
paa Næsen: ««Se saadan skulde I holde Eder!» sagde
Forskriften, «se saadan til Siden, med et rask Sving!»
«0 vi vil saa gerne,» sagde Hjalmars Bogstaver, «men
vi kan ikke, vi er saa daarlige!» «Saa skal I have
Kinderpulver!» sagde Ole Lukøje, «0 nej!» raabte
de, og saa stod de saa ranke, at det var en Lyst.»
Saaledes drømmer et Barn. Men Sjælen i denne Poesi
er dog hverken Drømmen eller Legen, det er en egen,
atter barnlig, men tillige mere end barnlig Evne til
ikke blot at lade det Ene gælde for det Andet, altsaa
ombytte Alt, eller lade det Ene leve i det Andet,
altsaa levendegøre Alt, men til ved det Ene hurtigt
og flygtigt mindet om det Andet, genfmdende det Ene
i det Andet, at almindeliggøre, at lade Billedet
blive Sindbillede, at gøre Drømmen til Myte, og ved
en kunstnerisk Overflytning at forvandle det enkelte
æventyrlige Træk til Brændpunkt for hele Livet.
En saadan Fantasi trænger ikke langt ind i Tingenes
Kærne, den sysler med Smaating; den øjner de grove
Fejl, ikke de store; den træffer, men ikke dybt; den
rammer, men ikke blodigt; den flyver som et bevinget
Insekt fra Sted til Sted, dvælende paa de mest
uensartede Punkter, og den spinder som et kløgtigt
Insekt sit fine Spind fra mange Udgangspunkter
sammen til et Hele. Hvad den frembringer er ikke et
Sjælemaleri, ikke en ligefrem Menneskeskildring, men
et Værk, som med al dets kunstneriske Fuldkommenhed
allerede var antydet i Fodrejsens uskønne og
forvirrede Arabesker.
Medens Æventyrdigtningen nemlig ved sit Indhold
erindrer om gamle Mytedannelser (Byldemor,
Snedronningen)., om de Folke-Æventyr, paa hvis
Grund den undertiden er bygget, om Ordsprog og
Oldtids-Fabler, ja om det nye Testamentes Parabler
(Boghveden straffes som Figentræet), medens den
saaledes altid holdes sammen af en Idé, kan den med
Hensyn til sin Form sammenlignes med de fantastiske
Dekorationsmalerier (Hilkers f. Eks.), i hvilke ejen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
