Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. C. Andersen (1805–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
H. C. Andersen
blot fat i Traadens yderste Ende, kan man prøve
paa langsomt og forsigtigt at vikle selv den mest
sammenslyngede Traad af dens Vindsel. Den lider Intet
derved.
II
Holder vi da Traaden fast, saa forstaar vi,
hvorledes det Barnlige i Æventyrenes Foredrag og
Forestillingskres, den tro-hjærtede Maade, hvorpaa de
beretter det Usandsynligste, netop giver dem digterisk
Værd. Thi hvad der gør et Aandsværk betydningsfuldt,
hvad der giver det Udbredelse i Rummet og blivende
Værd i Tiden, det er den Magt, hvormed det formaar at
fremstille det i Rummet Udbredte og i Tiden Blivende,
Det staar ved den Kraft, hvormed det paa en klar og
formfuldendt Maade anskueliggør det Uforanderlige. De
Skrifter, der fastholder de i Tiden eller i Rummet
snævert begrænsede Stemninger eller Følelser, dem,
der drejer sig om rent stedlige Forhold, eller som
bæres oppe af en Modesmag, der finder sit Foster
og sit Billede i dem, forsvinder med den Mode,
der frembragte dem. En Gade-vise, en Avisartikel,
en Festtale, en «varm og smuk Skaal» fast holder en
Stemning, der overfladisk har opfyldt en By otte Dage,
og lever derfor selv omtrentlig samme Tidsrum. Eller
for at stige højere: Der opstaar paa én Gang i et Land
en vis underordnet Tilbøjelighed, f. Eks. en Lyst
til at spille Privatkomedie, som den hos os bredte
sig mellem 1820 og 1830. En saadan Stemning er vel
i og for sig ikke betydningsløs (denne var f. Eks,
et Forspil for hele vor kommende Lystspilliteratur),
men fra Sjæleforskningens Synspunkt er den aldeles
overfladisk, thi den angriber slet ikke Sjælens dybere
Lag. Gøres den da nu til Genstand for Satire, som den
f. Eks. blev det i Rosenkildes Den dramatiske Skrædder
eller i Hertz’s Hr. Burchardt og hans Familie,
saa bliver disse Værker, der uden at drage Farsoten
ind under noget højere Synspunkt, kun fremstiller og
latterliggør den, ligesaa kortvarige som den. Stiger
vi nu et Trin højere, saa kommer vi til de Værker,
der levendegør en hel Slægts, en hel Menneskealders
sjælelige Tilstand. Saadanne Frembringelser er det
forrige Aarhundredes godmodige Drikkeviseliteratur,
det nærværendes politiske Lejlighedsviseliteratur. De
er historiske Vidnesbyrd; men deres Liv og deres
poetiske Værdi staar i ligefremt For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
