Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Carl
Bagger
Nu koger det derinde dybt i Jorden, og Varmen ud
i Overfladen gaar; nu er der Forskel ej paa Syd og
Norden, Italien blomstrer, Danmark har sin Vaar. Nu
trække Fuglene; paa Pyramiden hist i Ægypten staar ej
Storken mer; Instinktet hvisker, det var Rejsetiden,
nu er den her og efter Hjulet ser. Nu vandre Fiskene,
de kolde, stumme, Limfjordens Bølger store Stimer
rumme.
Næppe var Carl Bagger, tyve Aar gammel, bleven
Student, før han bejlede til den, der var og blev
Kvinden i hans Liv, Thora Fiedler. Faderen vilde
ikke høre Tale om Forlovelse; men Forbindelsen blev
langvarig; den førte først elleve Aar derefter til
Ægteskab, og mellem dens og Ægteskabets Indgaaelse
laa Begivenheder og Kriser.
Den unge Poet kom til Kjøbenhavn for at
studere. Meningen var, at han skulde forberede sig
til juridisk Eksamen. Men saavel hvad der var i ham
af aandelig Drift, som hvad der fandtes hos ham af
Fornøjelsess}^ge og sanselige Drifter, forhindrede ham
i at foretage noget samlet Fagstudium. Livfuldt anlagt
som han var og udrustet med usædvanlig Lærenemhed
for Sprog, fordybede han sig i forskellige moderne
Literaturer, den engelske og den italienske som den
franske og tyske, syslede med Poesi og Historie,
skrev Vers, udarbejdede en Tragedie, som røber ikke
blot almindelig digterisk, men særlig dramatisk Evne,
og var saaledes i hurtig aandelig Udvikling uden dog
at vise egenlig Flid. Teatret fængslede ham som i
hin Tid saa mange, og det er utvivlsomt, at han en
Tidlang i disse unge Aar har tænkt paa at forsøge
sig frem som Skuespiller. Man ser det af det store
Digt om Skuespillerens Kunst, der i Min Broders Levned
tillægges Arthur Harring, men der saa lidet kan stamme
fra ham, at det peger lige tilbage paa Forfatteren
selv, og man ser det desuden af Stroferne om Teatret
i Promenade om Natten, der paa lignende Maade ved
ganske at falde ud af den Talendes plumpe Stil og
lystige Tone røber, i hvor høj Grad deres Indhold
har ligget Digteren selv paa Hjerte. Til Skuespiller
har Bagger imidlertid øjensynlig ikke havt ringeste
Talent, og lidt efter lidt, især efterat han ved
sin Bedstemoders Død var kommen i Besiddelse af en
lille Arv, forfaldt han til et literært Driverliv,
der efterhaanden gled over i et Svireliv, som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
