Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Carl Bagger (1807–1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Bagger
141
fandt i sit eget. Men fra da af er Historien saa
virkelighedstro, som en opdigtet Fortælling kan
være. Af det Blide og Ømme i Carl Baggers Sjæleliv,
det Dannede i hans Aand, det Solide i hans redelige
og trofaste Væsen formede han Fortælleren, den ærbare
teologiske Kandidat. Resten af sit Naturel skænkede
han Bogens Hovedperson, Galningen Arthur, i hvem det
er lykkedes ham at fremstille en levende Type paa
Vid og genial Cynisme under dybeste Forfald. Af hans
Thora, som hun stod for ham, ædel og fin, rørende ved
sin Skæbne som den forglemte eller dog forladte Pige,
Moder uden at være gift, dannede han Bogens Heltinde
Mathilde, hvem Arthur i sin Tid har forført og
forladt, og hvem nu Broderen Johannes elsker, vurderer
og sluttelig ægter, idet han antager hendes Barn
som sit. Uvist efter hvilken Model skabte han endnu
Bogens originaleste Skikkelse, den raa og enfoldige,
men dygtige og i Grunden retskafne jyske Landjunker
Halver Thyesen, hvis Liv gaar hen mellem Hunde og
Fugle, i Stalden og paa Jagt, i et saadant Samkvem med
Naturen, at han kender Vejrligets Tegn og forstaar
sig paa Markernes Tilstand som en Bonde, véd Besked
med Behandlingen af skrantende Køer og lungesyge
Hopper som en Dyrlæge, og har Lidenskab for Jagt paa
Bekkasiner og Krik-ænder som en Vildttyv. I harn har
Carl Bagger nedlagt sin hele stærke Kærlighed til det
danske Landskabs Natur, der gør saa godt som Modvægt
i denne Bog, hvis anden Halvdel handler om Kærlighed
til stærke Drikke og løse Fruentimmer, som den trives
i Smaagaderne i Kjøbenhavn. Halvor Thyesen og Arthur
Harring er to mesterligt skitserede Kæmpeskikkelser
af raa Naturlighed og skamløst genial Kultur, som
fremhæver, opvejer og fuldstændiggør hinanden.
Min Broders Levned fandt ingen Paaskønnelse i Datidens
literære Organer. Det toneangivende Maanedsskrift
for Litteratur bragte (Trettende Bind, 1835) en af
J. N. Madvig forfattet Anmeldelse, der vel røber den
skarpsindige og tænksomme Lærde ved enkelte fine
Iagttagelser og der med Føje dadler Foredragets
Stilløshed, men hvor aldeles fattes det eneste,
hvorpaa det for en Kritiker til syvende og sidst
kommer an, Sansen for Digterens Ejendommelighed,
Evnen og Viljen til at fremhæve den. Denne tunge og
plumpe, pedantisk moraliserende og æstetisk doktrinære
Artikel, der bliver endnu massivere ved det indviklede
Sprogs Ubehjælpsomhed, gjorde ikke ringe Skade ved
at bortlede Publi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
