Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - A. L. Arnesen (1808–1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
A. L. Arnesen
dette Ords strengeste Forstand, saa er det ikke mindre
sandt, naar Ordet tages i uegenlig Betydning. Han
tilpassede sine Stykker paa det Nøjeste efter
Forholdene ved Teatret paa det hvergang givne
Tidspunkt, og derfor var ogsaa - saa underligt det
lyder - en Genoptagelse af hans ældre Arbejder ham
i ligesaa høj en Grad imod som deres Udgivelse. Han
omgikkes meget med Skuespillere og fik dem til at
spille Rollerne for sig, endnu medens de blev skrevne;
hvad Under da, at Skuespillerne følte sig hjemme i
dem! og naar han f. Eks. tog Phister paa Raad med
under Udarbejdelsen og lod ham gaa Replikerne igennem
med sig, hvad Under da - dog nej, Phisters Spil i
Et Rejse-Æventyr eller i Capriciosa er ligefuldt et
Under.
Naar man saaledes knytter sig og sit Talent til
Teatret, drager man Nytte af Alt ligefra Skuespillerne
til Fortæppet. Følgende lille Træk afgiver et Bevis
paa Arnesens Gave til at tage Alt til Indtægt. Det
er henimod Enden af en Akt i et af hans Stykker:
to unge Piger har ved Aftenstid trukket sig tilbage
til deres Værelse og gør Mine til at ville klæde sig
af. Medens de passiarer, begynder de ganske smaat
derpaa. Situationen staar i Begreb med at blive
betænkelig; Tilskueren siger til sig selv: hvad skal
dette blive til? Paa engang udbryder den ene omtrent i
disse Ord: «Men hvor har vi dog vore Øjne! nu bemærker
jeg først, at man kan se herind; jeg har glemt at
trække Rullegardinet ned», hun gaar hen i Forgrunden,
griber en Snor - og Tæppet falder langsomt.
Foruden at skrive for Teatret, har Arnesen skrevet om
Teatret. Han er den C. F. (Capriciosas Forfatter) som
Heiberg i sin Afhandling Om Teatret (Pros. Skrifter 6,
174) med saa megen Anerkendelse slutter sig til, og
i sine senere Aar var han en kort Tid Medlem af det
Kongelige Teaters Bestyrelse. Men med al sin store
Kærlighed til Scenen og Interesse for den, besad han
dog som Skuespilforfatter ikke stort andet end en vis
dreven Færdighed, og den Bestemmelse af hans Talent
som dramatisk Behændighed, der gives af Heiberg i
hans Anmeldelse af Et Rejse-Æventyr, er saa træffende,
at der er Intet at føje til den. (Pros. Skr. 7, 345).
Digter var han ikke; han havde ingen Naturiagttagelse
og intet Følelsessving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
