Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
161
.Man hører ikke sjældent den Ytring om Adam Homo,
at saa fortrinligt, saa sandt og lærerigt et Værk det
end er, saa mesterligt dets Form er udarbejdet, saa
betydningsfuldt det vidner om vort og vor Digtekunst
aandelige Standpunkt, saa er det dog ikke rigtig
Poesi. Der ligger noget Sandt til Grund for slige
Udtalelser. Thi Helhedsbilledet af det Menneskeliv,
der her oprulles for os, er ikke skønt, ikke komisk,
ikke tragisk, og falder ikke heller under nogen
æstetisk Mellembestemmelse. Helhedsbilledet er stygt
og frastødende, ja modbydeligt og smerteligt.
Paludan-Muller satte sig den Opgave at vise, hvorledes
et Menneske af Mængden, hverken af de allerbedst eller
af de slettest udrustede, fra Ungdommen af som alle
Bedre fuld af ideale Forsæt og Forhaabninger, bar sig
ad med at sætte hele sin aandelige Formue overstyr,
med at glemme sin Barndoms Morgenbøn og sin Ungdoms
Stræben, for tilsidst at gaa tilgrunde som sjælløs
Spidsborger. Skridt for Skridt vilde han saa holde
dette Liv op imod den sædelige Maalestok. Og endnu
et: ikke blot Navnet, men hele Fremstillingens
Beskaffenhed skulde lægge an paa at gøre denne
Personlighed til en Repræsentant for dens Art.
Denne Opgave var efter sin Natur poetisk uløselig,
og derfor er den heller ikke poetisk løst. Det
Menneskevæsen, som Digteren har villet fremstille, er
den svage Mand. Denne har især i den nyere Tid været
en yndet Genstand for poetisk Fremstilling. Svaghed
og især Troløshed spiller en mægtig Rolle i den nyere
Poesi; man tænke eksempelvis blot paa Goethe og mindes
Wer-ther, Weislingen, Brackenburg, Fernando, Eduard,
Glavigo og det Clavigo-agtige i Hovedværket Faust. Med
Svaghedens Last tog man sig det ofte let, den dybe
Upaalidelighed var endog noget Poetisk. Hvorfor? Fordi
Svagheden var elskværdig, ja Karaktersvagheden
endog det Elskværdiges Hemmelighed. Denne Anskuelse
er ikke moralsk, mea den kan en Tid lang æstetisk
taales. Tidligt begyndte ogsaa Paludan-Muller at
fremstille svage og halve Karakterer: Charles,
Alexander i Fyrste og Page, Tithon o. fl. Men han
blev efterhaanden mindre og mindre overbærende i sin
Dom over slige, ja i Adam Homo er Intet ham Genstand
for en mere bitter Ironi end et Forsvar støttet paa
Heltens Elskværdighed (se sidste Sang).
G. Brandes: Samlede Skrifter. IL
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
