Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Paludan-Müller (1809–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paludan-Muller
171
men dog i en af de dengang sletteste og mest
berygtede Gader. Hans ikke meget rundelige
Formuesomstændigheder havde formodenlig bragt ham til
at opslaa sin Bopæl her. Ingen Besøgende kunde ad
Grønnegade eller Nabogaderne komme til ham uden at
passere hele Rækker af stillestaaende eller frem og
tilbage trippende Kvinder, som endda næsten spærrede
Fortovet overfor ham. Det var en underlig Skæbne,
at Kaianus’s rene og strenge Digter aldrig nogen
Vinteraften kunde træde ud af sin Dør uden at have
saa talrige og saa talende Vidnesbyrd om menneskelig
Elendighed og Skændsel for Øje. Mangen Aften har
jeg set ham i disse Gader, naar han gik ud for at
gøre et eller andet Indkøb til Huset, gaa støttet
til sin Stok uden at se hverken til højre eller til
venstre forbi de mange raa og larmende Par til en
Urtekræmmerbutik i Nærheden og tilbage. Jeg tænkte da
paa, at Kaianus’s Digter tillige var Adam Uomo’s, og -
var det ikke Staffagefigurer fra Adam Homo, Originaler
til den smukke Line og den sorte Trine, som Digteren
saaledes Dag ud og Dag ind havde for Øje? Det var da
forsaavidt ikke helt urimeligt af Skæbnen at anbringe
Paludan-Muller her i Midtpunktet af Kjøbenhavns
ynkværdigste og hæsligste Laster. Var man imidlertid
inden for hans Dør, da havde man sandelig fuldstændig
glemt det uhyggelige Nabolag. En gammel kærnetro og
sit Herskab yderst hengiven Tjenestepige, hvis Gunst
man ikke kunde undvære, da hun efter Digterens egen
skemtefulde Paastand tyranniserede Huset, lukkede En
ind i det fredelige og stille Hjem, og her var Alt
besjælet af Digterens gode Aand og gode Lune.
Men skøndt jeg saaledes har kendt Paludan-Muller,
kan jeg paa ingen Maade sige, at jeg kender hans
Levned. Han har overfor Offenligheden været ligesaa
sparsom med Meddelelser som Chr. Winther, og privat
var det ikke hans Skik at tale om de Hændelser, han
personligt havde oplevet. Han var overhovedet ikke
Fortæller. Han drøftede med stor Interesse ethvert
Spørgsmaal; men Kendsgerninger som Saadanne drejede
hans Samtale sig sjældent om. Hans Tale var ikke
billedlig, men ræsonnerende; det Digteriske kom ikke
frem i malende Udtryk men i aandrige Glimt. Jeg har
ikke selv set Paludan-Muller i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
