Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Søren
Kierkegaard
Suspension af det Etiske*). Der spores nogle Glimt
af en saadan Jesuitisme meget tidligt allerede
i Kierkegaards Liv. Han var - med sine Anlæg til
Ærefrygtens ubetingede Underkastelse, med sin dybt
i Sindelaget grundende Tilbøjelighed til at lade
det Religiøse gennembryde den almindelige sædelige
Livskres - en født Jesuit, en protestantisk Jesuit,
der var sin egen Pave, men som aldrig egenlig tvivlede
paa at Hensigten helligede Midlet, naar det gjaldt
de højeste Formaal, det vil sige hans.
Idet nu den unge Skoledreng gik frem og tilbage mellem
Hjemmet og Skolen, ombyttede han i Virkeligheden
kun ét Tyranni med et andet. Skolen styredes nemlig
af den i sin Tid bekendte Rektor Michael Nielsen, en
dygtig og yderst aarvaagen, men indskrænket Skolemand
af gammel Støbning, for hvem den latinske Grammatik
var den humane Dannelses eneste Grundlag. Han lærte
sine Elever «at lystre, at tie til den blodigste
Uret og at skrive latinsk Stil». Følgelig blev han
for Kierkegaard et Ideal. Hvilken Ulykke for et
ungt Geni som Kierkegaard at komme fra hin Fader
til denne Mand, til hvem han allerede ved Hjemmets
Opdragelse kun var altfor forberedt! Han var hjemme
allerede optugtet til Lydighed og Respekt; dobbelt
Respekt og dobbelt Lydighed forlangtes af Rektor. Han
synes ved sin samvittighedsfulde, om end ikke meget
frivillige Flid at være bleven en af Professorens
Yndlinge. Men rigtignok synes han for at holde sig
i denne Gunst stundom at have grebet til Midler,
som mindre lydige, mindre regelrette Drenge mange
Gange for-smaar, han var bekendt som en Mester i den
Kunst at bedrage Læreren ved at læse under Bordet,
naar han var daarligt forberedt.
Der er for mig ingen Tvivl om, at Assessor
Wilhelms Udtalelser om sin Skoletid i Enten-Eller
(2den Udg. II. 188) beror paa Kierkegaards egne
Erindringer. «Jeg kom mellem de andre Drenge,
hørte dem med Forundring klage over deres Lærer,
saa’ det Vidunderlige ske, at en Discipel blev
taget ud af Skolen, fordi han ikke kunde komme ud
af det med Læreren. Havde jeg ikke fra tidligere
Tid været saa dybt paavirket, havde maaske en saadan
Begivenhed virket skadeligt paa mig. Nu var dette ikke
Tilfældet. Jeg vidste, det var min Opgave at gaa i
Skole, i den Skole, jeg engang var sat i; om saa Alt
blev forandret, dette kunde ikke forandres. Det var
ikke blot Frygt for min Faders Alvor, der bibragte
mig denne Forestilling, men det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
