Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Søren
Kierkegaard
eller dog til det, der for ham stod som idealt,
men selv Va’ssal-eller Hofmands-Ærefrygten savner
jo ikke sin Idealitet. Som voksen Mand lader lian
en af sine Pseudonymer sige: Sandelig, jeg har
aldrig ønsket at være Napoleon, men vel at være en
af de to Kammerherrer, der slog Fløjdøren op for
ham, bukkede dybt og sagde: «Kejseren!» (Johannes
Gliniacus: Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift.}
Han var altfor aandigt, altfor sværmerisk anlagt til
at han nogensinde kunde blive et plat underdanigt
Menneske. Selv hvor han i sit senere Liv paa det
Undersaat liges Vegne taler det Slettes Sag, som
hvor han skriver til sin Broder Peter, der som Præst
havde negtet sin Foresatte, Biskop Mynster, Lydighed
overfor et umoralsk og uberettiget Forlangende, i den
Hensigt at bevæge ham til at give efter - selv der
er det en højere Idé, som leder ham, skøndt den leder
ham vildt. Det gør unegtelig et pinligt Indtryk at se
Søren Kierkegaard henstille til sin Broder, der ikke
kan overvinde sig til at døbe Baptistbørn med Vold,
om det ikke var bedre at forvandle sig til en slet og
ret Embedsmand, slet og ret Lydigheds-Maskine*). Men
allerede ved den tidligste Opdragelse i Hjemmet
og Skolen var alle hans sjældne Anlæg til Dyder,
Sværmeriet, Begejstringen, førte paa Vildspor;
Intet deraf blev stillet i Frihedens Tjeneste, Alt
i den kritikløse Respekts, og saaledes udfoldede
han i vore Dage en Række af umoderne, rent feudale
Dyder, en Vassals ydmyge Troskab, en Munks Askese,
en Skolastikers Færdighed i at benytte sin hele Viden
til Forsvar for udenfra givne Dogmer og Trosbud.
Den værste Følge af Underdanighedsaanden er imidlertid
Hovmodsaanden. De to er Tvillingbrødre. Hvem der med
store Evner mangler den Gave at optræde med Holdning,
at hævde sig uden mange Buk, trøster sig ved i sit
stille Sind at føle sig desmere. Kierkegaard manglede
hele sit Liv igennem hin sikre Holdning overfor
Foresatte, som Mænd med ringere Selvfølelse end han
hyppigt nok har besiddet. Man se f. Eks. hvilke Krum-
Trældom? Eller skal vi ikke hellere finde os i de
Følelser hos vore Drenge, som gør dem til frie Mænd,
og saa forandre vore Metoder i Overensstemmelse dermed
?» (Om Opdragelse, dansk Overs. 116.)
*) Det hedder i dette Brev ( Eftl Pap. I. 351): Jeg
for mit Vedkommende er aldrig gladere end naar En
vil befale, især naar det er en virkelig Foresat;
thi jeg anser det altid for lettere at være den
Lydende end den Befalende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
