Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
265
V
I Kierkegaards 25de Aar indtraf saa en Begivenhed,
der gjorde et mægtigt Indtryk paa ham og særligt
paa Pieteten i ham. Hint oprindelige Tungsind,
hvorunder han led, blev ganske særligt grundfæstet
eller fortættet ved et Indblik, han paa den Tid
fik i sin Faders sjælelige Tilstand. Det er af
mange Kendetegn tydeligt, at Kierkegaard opdagede
et eller andet mørkt Punkt, en eller anden Brøde
i sin Faders Liv, der forekom ham at være Nøglen
baade til Faderens sjælelige Sygdom og til hans
Religiøsitet. Han kalder dette paa den første Side
af de med Broderens Tilladelse udgivne Dagbøger for
«den store Jordrystelse* i sit Liv, «den frygtelige
Omvæltning, der pludselig paa nødte ham en ny
ufejlbarlig Fortolkning af samtlige Fænomener«;
Faderens høje Alder var ikke en Velsignelse, men
snarere <en Forbandelse», Guds Straf var over hele
Familien. Et andet Sted hedder det (E. P. L 436):
«Jeg kunde maaske reproducere min Barndoms Tragedie
- den forfærdelige Forklaring af det Religiøse,
som bange Anelse spillede mig i Haanden, soni min
Fantasi tidhamrede, min Forargelse paa det Religiøse,
i en Novelle kaldet: den gaadefulde Familie. Den
skulde begynde aldeles patriarkalsk idyllisk,
saa Ingen anede det, før pludseligt hint Ord lød
ind deri - og forklarede Alt til Forfærdelse.» I et
Udkast til Afhandlingen Om Begrebet Angest betitlet
Vokalisationer forekommer bl. a. følgende Eksempel:
«Et Forhold mellem Fader og Søn, hvor Sønnen skjult
opdager Alt bagved, og dog ikke tør vide det. Faderen
er en anselig Mand, gudfrygtig og streng; kun en
enkelt Gang i beruset Tilstand lader han nogle Ord
falde, som lade det Forfærdeligste ane. Anderledes
faar Sønnen det ikke at vide og tør aldrig spørge
Faderen eller noget Menneske.* (E. P. II. 17.)
Hvori denne hemmelighedsfulde Brøde bestod, er først
sent blevet opklaret. (Høffding: Søren Kierkegaard
som Filosof> S. 28.) Kun et lidenskabeligt Hang til
Overtro kunde tillægge den en saadan Vægt. Da Faderen
som tolvaars Hyrdedreng i Aaret 1768 flakkede om med
sine Faar, led af Sult og Kulde og Ensomhed, gik han
en Dag op paa en Høj og forbandede Gud, der havde
givet ham dette elendige Liv. I de Efterladte Papirer
fra 1846 er i den trykte Udgave udeladt dette Sted:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
