Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
295
atter grubler han sig ind i og digter han sig ud af
sin Forlovelses- og Lidelseshistorie. Ethvert af dens
Momenter bliver en Afhandling eller en Bog.
Han griber i dyb Sympati Hendes Sorg, han omdigter
den til andre Kvinders Smerte, han genfinder den i
de af Digtere og Komponister skildrede forladte og
bedragne Pigers Ulykkes-lod, og fra Enten-Eller slaar
et helt Kor af klagende Kvinder os imøde.
Han griber ned i sit eget Indre, i det selvisk
Ustyrlige, han under sin Udvikling havde maattet
kæmpet med, og ned i den ondskabsfulde Bysladder
om ham selv som en kold, hensynsløs Eksperimentator
og Bedrager, og dej; morer ham, det tilfredsstiller
ham at tegne denne Fanden paa Væggen noget bedre end
Byen kunde gøre det - det bliver Forførerens Dagbog ,
og det m ætter ham at give den offenlige Mening denne
Straamand at stikke til.
Han griber sine Digterlængsler bort fra den Elskede,
sit Hang til at erindre hende, og former den unge
Digter i Gentagelsen deraf, ham der fængslede den
Elskede «som Prometheus, naglet til Klippen, medens
Gribben hakker hans Lever, fængsler Guderne ved sin
Spaadom.»
Han griber sin tidligere højeste Attraa, det Ideal,
der havde foresvævet ham, det at udvikle sig til
en rigtig god Ægtemand, der levede det ridderligste
og lykkeligste Husliv - og Assessor Wilhelms faste
Skikkelse opstaar af disse taagede Længsler.*)
Han griber endelig Virkeligheden, den tungsindige
Ensomme, hvis grænseløse Omhu for den lille Dame, han
elskede, fik saa daarligt et Udfald, og han støber
Frater Taciturnus’s Helt deraf - den forædlede men
sikkert temmelig virkelighedstro Fremstilling af det,
som var indtraadt og oplevet og af det ensomme Liv
efter Bruddet, ganske helliget en Idé.
Men Samtiden skal ikke kunne forstaa dette som
Bekendelser; dens Nysgerrighed skal pirres, men ledes
fuldstændigt paa Vildspor. Det er ikke Bekendelser -
lad os kalde det Eksperimenter eller Skyggerids eller
Afhandlinger eller dialektisk Lyrik. Snart er det,
efter forældet Sæd og Skik for Digtere, gamle
*) Det er ganske vist, at mit Ideal netop var
at blive Ægtemand og leve blot for at være gift.
(E. P. II. 721).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
