Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.Søren Kierkegaard
297
bruse med elementarisk Rasen, hvor Tankerne staa
larmende op som Nationerne i Folkevandringen, der,
hvor der til en anden Tid er en Stilhed som Sydhavets
dybe Tavshed . . . Ideen tilhører jeg. Naar den
vinker mig, da følger jeg; naar den giver Stævne,
da venter jeg Dage og Nætter; der kalder Ingen paa
mig til Middag, der venter Ingen med Aftensmaden
. . . Beruselsens Bæger rækkes mig atter, jeg
indaander allerede dets Duft, jeg fornemmer allerede
dets skummende Musik - dog først en Libation til
hende, der frelste en Sjæl, som sad i Fortvivlelsens
Ensomhed: priset være kvindeligt Højmod! - Leve
Tankens Flugt, leve Livsfaren i Ideens Tjeneste,
leve Kampens Nød, leve Sejrens festlige Jubel, leve
Dansen i det Uendeliges Hvirvel, leve Bølgeslaget,
der skjuler mig i Afgrunden, leve Bølgeslaget, der
slynger mig op over Stjernerne!»
Hint Bølgeslag er intet Andet end den mægtige
Efterdønning i Fantasiens Forestillingsliv af det i
Forholdet til hende virkeligt Gennemlevede. Jeg har
fremsat dette som Paastand, men jeg paatager mig at
føre Beviset derfor. Der er visse af de Skikkelser,
som Kierkegaards opdigtede Forfattere tegner,
om hvilke enhver, saasnart det engang er sagt,
kan indse dette, saaledes f. Eks. hans forladte
Kvinder. Ved disse skal jeg kun gøre opmærksom paa
de finere Ejendommeligheder, som en ukritisk Læsning
kan overse. Men dernæst forekommer der Skikkelser,
som tilsyneladende Intetsomhelst har med Kierkegaards
Forlovelses- og Lidelseshistorie at gøre, men som ikke
desmindre kun forstaas ved at henføres til denne. Det
turde vise sig, at den ligger til Grund saavel for
de rent æstetiske og lidenskabsløse Undersøgelser,
der synes altfor videnskabelige til at have Noget
med Forfatterens Privatliv at gøre, som for de rent
religiøse Stemningsbilleder, der synes at oplyse
altfor fjerne, altfor fremmede Grundspørgsmaal
til at have noget Forhold til hans personlige
Pligtsammenstød.
Jeg tager først de Tilfælde, hvor Sagen er simpel. Lad
os her belure hans Fantasi under dens Arbejden og
se Skikkelserne opstaa og svinde for ham. Marie
Beaumarchais fra Goethes Clavfgo! Ogsaa hun var kun
forlovet og sørgede sig ihjel over, at Forlovelsen
blev hævet. Ogsaa hendes Sorg havde sin Grund i
et Bedrag. Ogsaa om hende staar Slægt og Venner
rede med den Bestemmelse af Glavigo, at han var en
Skurk. Men hendes Hjerte finder ingen Trøst i denne
tomme Forklaring, Hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
