Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
313
hans Værker, men hans Begejstring for Troen er
ikke selv Tro. hans Begejstring for Abraham var
kun afledet, var kun en af de’ Former, den indre
Advokat i hans Bryst iklædte sit Forsvarsind-læg
under Retsstriden Skyldig-Ikkeskyldig.
Den ukritiske Læser, der ser, at en stor, en tænksom
Forfatter, i vore Dage nærer en saadan, næsten
hysterisk Beundring for Abraham, siger troskyldigt til
sig selv: Hvilken Tro paa det gamle Testamente endnu i
vor Tid! og paa den Del deraf, som efter Teologernes
Forklaring ved Legenden om Sønnens Ofring varsler om
det n}re og forud antyder Ofringen deri! Den kritiske
Læser ser, at Kierkegaard, idet han lovsynger Abraham,
i Virkeligheden giver et forstørrende Billed af
sin egen Handlemaade paa et afgørende Tidspunkt, og
at det gamle Testamente her kun er et af de mange
Instrumenter, paa hvilke han spiller den Melodi,
han i Begyndelsen af sin Forfattervirksomhed atter
og atter varierer.
Der er godt nok at beundre Abraham. Men der er intet
redeligt Menneske, som af Vane eller Magelighed vil
kalde det stort hos Abraham, som han vilde stemple
ganske anderledes, ifald det skete i vore Dage,
ifald det f. Eks. udførtes af en stakkels udannet
Haandværkssvend. Det sande Store er lige stort hos
Alle. Hvad vi beundrer hos en græsk Hærfører som
Leonidas, Evnen til med roligt Heltemod at dø for sit
Land, det beundrer vi ogsaa hos en kejtet finsk Rekrut
som Sven Dufva. Kierkegaard, som ikke har noget godt
Øje til Præsterne, forudsætter (Frygt og Bæven 21)
at en eller anden Kirkegænger, som var barnlig nok til
at tage Præsternes d aarlige Prædikener for Alvor, «en
Mand, der led af Søvnløshed» gik hjem og vilde gøre
som Abraham; han tænker sig den tragi-komiske Scene,
der vilde følge, naar Taleren samlede al sin gejstlige
Værdighed og 3-aabte: ^Afskyelige Menneske, Udskud
af Samfundet, hvilken Djævel har saaledes besat Dig,
at Du vil myrde din Søn!» Kierkegaards egen Bog er
meget langt fra at være nogen daarlig Prædiken. Men
anstil det Tankeforsøg, at en Haandværkssvend -
det vil sige et Medlem af de Klasser, med Hensyn til
hvilke den Forudsætning endnu er mulig, at de vilde
udføre noget Sligt, hvis de efter at have drømt derom,
fandt at det var det Rette - sæt en Haandværkssvend
fik fat i Frygt og Bæven og sæt han Dag og Nat tænkte
paa Lovprisningen af Abraham som det store Mønster
for Slægten. Lad ham saa en Nat drømme, at Gud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
