- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
318

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318 Søren
Kierkegaard

hans Nysgerrighed og syntes at stille ham Ht
Valg. Hvor man slog op i første Del, lyste Glimt af
Aand og Vid En i Møde, hist Udbrud af en koket og
besnærende Melankoli, her en selvfor-glemmende og
Alt forglemmende Begejstrings vildeste Dityramber,
længere henne Dagbogsoptegnelser af en dæmonisk
overlegen Aand, der med en egen frossen krystalklar
Lidenskab betragtede Kvinder og Mænd som Genstande
for sin Nydelse og sin Latter og der smidig, kold
og glimtende som en Staalklinge formaaede at gaa
ud og ind af alle de Mennesker, med hvem den kom i
Berøring. Det var en Personlighed, som knuste Moralens
fasteste og ubrydeligste Ledetanker mellem sine Fingre
med samme Ro og samme Ringeagt, hvormed hin stærke
Konge sønderbrød en Hestesko, og som med lette Fjed
i en Art ædru Berusning skred knusende frem over de
Hjerter, han søndertraadte paa sin Vej. Og bladede
man saa i anden Del, overalt mødte man streng Alvor,
rolig Værdighed, en Tryghed, der søgte sin Styrke
i sin Begrænsning, en Karakterfasthed, der hverken
lod sig blænde af Aandrighedens Fyrværkerier, eller
hilde i en overlegen Begavelses Hjærnespind eller
forbavse ved Viddets Gymnastik- og Gøglerkunster
eller forbløffe ved selvsikker Holdning, men som var
beskeden, stolt, dybsindig, forsonet.

Det var ikke blot en ny Bog, men en ny Art Bog her
forelaa. Selv fraset Indholdets Rigdom maatte de
to Deles særegne Forhold til hinanden vække den
største Opmærksomhed og Interesse, idet anden Del
ikke fortsatte første Del, men modsagde og gendrev
den, første Del ikke forberedte anden, men trodsede
den. De to Dele dannede ligesom en Ode og en Palinodi
(en Sang og tilbagekaldende Modsang), ligesom et
kolossalt Replikskifte imellem to Personligheder i et
uafsluttet Drama, af hvilke den første var Geniet, den
anden Karakteren. Den hele Bog var som et sammenvokset
Tvillingbjerg med to himmelhøje og lige høje Tinder.

Underordnede Omstændigheder bidrog deres til at forøge
den Opsigt, som Værket vakte: først dets Størrelse;
thi den første Forundring over Bogen gjaldt den
Omstændighed, at der gaves en dansk Forfatter, som
havde Raad til at udgive 54 Ark paa eget Forlag,
dernæst Navneskjulet, fordi der blandt de allerede
optraadte Forfattere ikke just var mange at vælge
imellem og fordi man med Hensyn til de endnu ubekendte
Skribenter paa Grund af den fuldstændige Stilhed,
der var gaaet forud for Ud-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free