Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Søren
Kierkegaard
" >
Hedens Alvor, dens store Former, dens Nøgenhed og
dens Monotoni.
Allerede i Bogen Om Begrebet Ironi var det, i
Modsætning til det formentlig Poetiske i at være
dunkel og gaadefuld for sig selv, hævdet, at den sande
Poesi som den sande Moral omvendt ligger i at blive
aabenbar for sig selv og for andre, blive sig selv
klar i sin egen ubetingede og evige Gyldighed. (Om
Ironi 318.) Anden Del af Enten-Eller er den videre
Udførelse af denne Tanke.
Hovedslaget leveres her i den første Afhandling
om Ægteskabets æstetiske Gyldighed, til hvilken
anden Del af Stadier paa Livets Vej paa det Nøjeste
svarer. Den umiskendelige Varme, som gennemtrænger
disse Afhandlingers Bevisførelse, udelukker ikke,
at de sete fra Kierkegaards eget Synspunkt lider
af en væsenlig Mislighed. Hvad der siges til Bedste
for Ægteskabet og det sædelige Liv overhovedet har
efter Kierkegaards egen Begrebsbestemmelse sit
Værd derved, at Begejstringen derfor ikke er en
blot Digterbegejstring, men har «overvundet Tiden»
og beror paa lutter oplevede Indtryk. Derfor maa han
ogsaa digte, at det er en Mand, som har oplevet, hvad
han forherliger, en Ægtemand, som taler. Hvad en Mand
med saa megen Varme siger til Ægteskabets Pris, vil
selvfølgelig, hvis Bevisførelsen ikke er matematisk,
have betydeligt ringere Kraft til at overbevise i
det Tilfælde, at han ikke selv er gift. Det er da
fra det Kierke-gaardske Standpunkt set en Ulempe,
at Ægtemanden her kun er en opdigtet Person og det,
han siger, Bugtaleri af en Ungkarl, der tilmed er
sprunget tilbage fra et indledet Ægteskab.*) Til en
Digterbegejstring for Ægteskabet kunde den opdigtede
Forfatter af Enten-Ellers første Del ogsaa meget
godt have drevet det i den Tid, som udfordredes til
at skrive en 5 til 6 Ark Prosa, han vilde have kunnet
udmale Ægteskabets Poesi med en Guldbrudgoms ærværdige
Erfaring, ja det havde maaske været ham en Nydelse
at uddanne sig til en mandlig Giftekniv - kun at han
forbeholdt sig selv den Forret at forblive ugift for
med des mere uhindret Iver at kunne hellige sig til
Omhuen for Ægteskabernes Trivsel og til Udbredelsen
af Ægteskabets Pris. Hvad skulde han desuden have
imod at forherlige Ægteskabet? hans
*) Smlgn. Stadier 159 hvor der af Undtagelsen, som
staaende udenfor Ægteskabet skal kunne tale til
dets Pris, udtrykkelig fordres, at han skal have
været Ægtemand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
