Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Søren
Kierkegaard
Moral, der fornægter hans Natur og vil tvinge
ham til at afføre sig denne. Naturligt anlagte
Mennesker viger af denne Aarsag tilbage for den
kristelige Aabenbarings Moral og slutter sig om
den rent menneskelige. Hans regelstridigt anlagte
og opdragne Personlighed veg netop af denne samme
Aarsag tilbage fra den rent menneskelige Moral og
tyede ind under den fornuftstridige. Ved Slutningen
af enhver af sine moralske Afhandlinger holdt han
en Plads aaben for «Undtagelsens, hvem Intet af det
kunde forpligte, der var Reglen, Vejen og Livet for de
andre Mennesker. Han reddede saaledes sig selv med sit
hele gaadefulde og uigennemsigtige Væsen over i det
tredie Stadium fra det første. Hvad der paa det første
Stadium var syndigt - det Gaadefulde, Skjultheden,
der ikke havde noget Fællesmaal med den sædelige Lov
- og hvad der paa det andet Stadium blev forbudt og
fordømt, det blev atter tilladt paa det sidste og
højeste Stadium, ja blev til den højere Inderlighed
og Uforstaae-lighed for Omverdenen, som efter hans
Fremstilling grundlægger den religiøse Undtagelses
Liv. Og til denne paradokse Inderlighed svarede da
som Troens Genstand det ubetingede Paradoks.
XXI
Vil man finde Spirerne til de Tanker, Kierkegaard
har udviklet om dette tredie Stadium paa Livets Vej,
da maa man søge tilbage til hin tidlige Afhandling
Om Begrebet Ironi, der er hans Forfatterskabs sande
Udgangspunkt. Sokrates var denne Afhandlings og
Kierkegaards Helt, men Sokrates var i Tidernes Løb
atter og atter, senest af Baur, bleven sammenstillet
med Kristus, og det var selvfølgelig uundgaaeligt,
at den danske Forfatter maatte gruble over deres
indbyrdes Forhold. Mod den Lighed, man har villet
finde mellem den græske Ironiker og den jødiske
Religionsstifter, protesterer Kierkegaard, og hans
første Tesis i Disputatsen gaar ud paa at hævde
Uligheden mellem dem®). Han beklager kun, at en
nærmere Indgaaen paa Sagen dér ikke vil’de være paa
sin Plads (Om Ironi S. 9 Anm.). Men tre Aar efter
optager han Traaden paany i sit sindrige lille Skrift
Filo-
*) Similitudo Christum inter et Socratem in
dissimilitudine præcipue est posita.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
