Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358 Søren
Kierkegaard
Paradoks er, at han bliver .bemærket, gør Mirakler
o. s. v.»*). Denne Tanke har øjensynlig gjort
Kierkegaard meget Bryderi; naar man allerede sværmer
for Paradokser, ønsker man at se dem saa fuldstændige,
saa ubetingede som muligt, og det var en Skuffelse for
ham, at den Kristnes Gud ikke havde anlagt Paradokset
saa fuldstændigt, som det følgerigtigt maatte tænkes,
omtrent som han senere i Øjeblikket vrider sig under,
at det nye Testamente kun «anbefaler» enlig Stand, og
ikke helt forbyder Ægteskabet som Dødssynd - men ingen
historisk Religion er naturligvis saa følgestreng som
dens Idé, og Kierkegaard maatte saavel i Dogmatiken
som i Etiken nøjes med ufuldstændige Paradokser.
Dog det lykkedes ham i ethvert Tilfælde at befæste
sin uanselige Smule Filosofi som en Brander til det
klodsede Linieskib, der under Navnet Den spekulative
Dogmatik laa paa Fløjen af den Hegelske Flaades Højre,
og Følgen var, at Forsoningen mellem den kristelige
Viden og den kristelige Tro gik i Luften.
For at forfølge Sejren udsendte han saa nogen Tid
efter i Smulernes Kølvand sin kolossale Orlogsmand
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de
filosofiske Smuler, mimisk-patetisk-dialek-tisk
Sammenskrift, eksistentielt Indlæg af Johannes
Climacus. Efterskriften var, som man plejer at sige
det om Efterskrifter i Kvindebreve, nok saa vigtig og
betydelig som det, der gik forud for den; den bestod
af 480 Sider i stort Oktav og danner Midtpunktet i
Kierkegaards Livsværk.
Den fortsætter Smulernes Tankegang. Den affærdiger
først det saglige Spørgsmaal om Kristendommens
Sandhed. Det, at der har levet Menigheder, som har
tillagt forskellige Følelser og Troes-sætninger
Navn af kristelige, er selvfølgelig for en Tænker
som Kierkegaard intet Bevis for Sandheden af den
kristelige Religion. Grundtvigs Indfald at slippe
Bibelen og gribe til Kirken affærdiges paa et Par
Sider. Det nytter ikke at hævde Kirken som nærværende,
som samtidig, naar der maa leveres Bevis for, at
denne Kirke er den samme, der bestod for mere end
18 Aarhundreder siden. Her møder en ganske lignende
Vanskelighed som ved Bibelen. Kirken er ikke mindre
historisk end det nye Testamente. Om hele den moderne
Religionsvidenskab, om den sammenlignende Mytologi,
om de historiske Studier over den ældste
*) E. P. II. 404 og 413, smlgn. Fil Smuler 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
