Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
391
han er iført. Skulde et Menneske som dette, «et
daarligt paaklædt Menneske» være den Forventede?
2) Den ligefremme Meddelelses Umulighed. Ganske
vist kan Kristus sige ligefrem: Jeg er Gud;
Faderen og Jeg er Et. Men naar den, der siger
det, er et enkelt Menneske, tilsyneladende
ganske som andre, saa er denne Meddelelse just
ikke saa ligefrem. Ordene er vel ligefremme nok,
men det at han siger det, som er Modsigelsens Tegn,
gør Meddelelsen indirekte. For at forklare
dette: af Kærlighed til en Anden at skjule en
Inderlighed og synes noget Andet end det man
er, bruger Kierkegaard to Eksempler. Det ene,
som kun antydes, er en aandelig Fødselshjælpers
Fremgangsmaade, idet han efter den sokratiske
Metode frembringer en dialektisk Dobbelthed for at
gøre en Anden indadvendt og stille ham frit - hans
egen literære Meddelelsesform. Det andet Eksempel,
som udføres videre, er hentet fra Forholdet mellem
to Elskende. Han sætter, at den Elskende faar
den Idé at ville prøve sin Brud, om hun tror ham.
«Hvad gør han saa? han bortskærer al Meddelelse,
forvandler sig selv til en Dobbelthed; det ser i
Muligheden skuffende ud, som kunde han muligt lige
saa godt være en Bedrager som den trofaste Elskende»
–Kristi Fordring af Tro oplyses ved hans
egen Stilling overfor den Elskede som en Gaade,
det vil sige som det levende Spørgsmaal, om hun tror
paa ham eller ej. (Indøvelse i Kristendom 152.)
3) Lidelsernes Frivillighed. Det afgørende ved
den kristelige Lidelse er at den er frivillig «for
Ordets Skyld, for Retfærdigheds Skyld o. s. v.»
Og Kierkegaard bruger for at opklare dette et
Eksempel, vi kender godt. Han viser, hvor
taabeligt det er, naar Præsten, fordi en Mands
Kone dør, vil prædike om Abraham, der ofrer Isak,
og fremstiller Enkemanden som et Slags Sidestykke til
Abraham. Thi det Afgørende ved Abrahams som
ved de kristelige Lidelser er Lidelsens uendeligt
forhøjede Anstrengelse og Frivillighed - frivilligt
havde han brudt med den Elskede, frivilligt
udfordret Corsaren. (Indøvelse i Kristendom 119.)
4) Ligegyldigheden for alle verdslige
Formaal. Bogen er skrevet i Aaret 1848,
altsaa netop paa den Tid, da en stærk
national Bevægelse gik igennem Folket.
Kierkegaard følte sig som staaende helt
udenfor den. Ham sysselsatte kun Et: hans Livs
Idé. Derfor skriver han om Kristus:
«Det lille Folk, hvilket han tilhørte . . .
var under fremmed Herredømme, og, som naturligt,
Alle beskæftigede med den Tanke, at ryste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
