Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 Søren
Kierkegaard
Indre Anliggender, men nøjes med at fordre den
Ligestillethed med de paa Aabenbaringer Troende.,
hvorpaa Aarhundredets Civilisation giver dem
Krav, dels fordi den videnskabelige Opfattelse af
Religionernes Væsen i de sidste 70 Aar aldeles har
fortrængt Fejden mod de løsrevne Troessætninger eller
mod Enkelthederne i den kirkelige Gudsdyrkelse.
Og som Fritænkerne ikke selv har rettet slige
Angreb, saaledes har de ikke heller behøvet dem,
da de fremkom; de har Intet lært af dem og de føler
ingen Trang til at genoptage dem. Kun da vilde der
være Anledning til paany at gøre dem gældende, hvis
den af Staten ansatte Gejstlighed virkelig skulde
antage Kierkegaards Optræden for i den Grad glemt,
at den kunde tage ham til Indtægt for Kirken, ham,
for hvem de Gejstlige mden én eneste Undtagelse* var
Menedere, ja? som han udtrykker det, Menneskeædere, i
den Forstand nemlig at de lever af de afdøde Martyrer,
faar en aarlig Gage, Sølvopsatser, Ridderkors,
broderede Lænestole o. s. v. for at skildre hines
Lidelser og Ofring. (Øjeblikket Nr. 9).
Istedenfor at istemme den Kierkegaardske Agitations
lidenskabelige Krigsraab imod den bestaaende
Folkekirke i Danmark føler den upartiske Læser sig
opfordret til lidenskabsløst at dvæle ved to afgørende
Punkter i Udtalelserne fra hans sidste Leveaar.
Det første Punkt er hans stærke Betonen af, at
Kristenheden slet ikke er kristen, at Kristendommen
overhovedet slet ikke er kommen ind i Verden; det blev
ved Forbilledet og et Par Apostle. Heri samstemmer
Kierkegaard nøje med Alt, hvad den moderne Videnskab
har oplyst om den Misforstaaelse, der ligger til Grund
for Udtryksmaader som kristelig Stat, kristelig Kunst,
kristeligt Samfund. I alle tænkende Lande er man nu
paa det Rene med, at Saadanne Magter som Stat, Ret,
Samfund og Kunst er af rent human Natur, hviler paa
en rent menneskelig Grund og ikke paa nogen religiøs
Bekendelses Grundvold.
Det andet Punkt er hans gennem det hele Forfatterskab
gaaende bestemte Hævden af ikke selv at være en
Kristen, snart under den Vending, at han endnu ikke
er det, hyppigst under den Vending, at han kun eller
næsten kun er en Digter, der véd hvad Kristendom er,
snart som i Øjeblikket, at han ikke selv kan hæve sig
til den kristelige Opfattelse af Livet, men hjælper
sig med «en langt lettere, en jødisk*. (Øjeblikket
Nr. 6). Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
