Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
401
Skal han leve, maa han fortsætte sin religiøse Kamp,
men den vil da trætte, hvorimod den ved hans Død vil
vedligeholde sin Styrke og som han mener sin Sejr.»
Og atter i Journalen for .den 12te Oktober hedder det:
«Han vedbliver at paastaa sin nære Død.»
Saa knap, sletskrevet og lidet indholdsrig denne
Journal end er, saa giver den et tydeligt Billede
af to for Kierkegaards Sjæleliv betegnende Træk;
det ene: den selvplagende Retning hos den Syge, som
«paa Grund af religiøse Meninger» undertiden udbeder
sig .at maatte være fri for et eller andet lædskende
eller lindrende Middel; det andet: den jomfruelige
Blyhed eller Undseelse hos Patienten, som her ved
flere Lejligheder bliver ham en Plage, .og om hvilken
Kandidaten efter en Samtale med ham nedskriver:
«han mener, at denne Fejl har havt en gennemgribende
Virkning paa hans Liv og gjort ham til Særling*.
* Den Ilte November om Aftenen udaandede han.
Man har sagt, at han døde i rette Tid. Naar man
taler saaledes, da betragter man hans Liv æstetisk:
hans sidste Optræden var en femte Akt, og hvad har
Tragediens Helt efter femte Akt tilbage, andet end
at dø? Jeg kan ikke se paa Kierkegaards Liv og Død
som paa et Skuespil. Et Geni, der dør 42 Aar gammel,
dør aldrig i rette Tid for Omverdenen. Jeg ønsker,
at han havde kunnet leve.
Blot den Omstændighed, at han vedblev at leve, vilde
have tvunget ham til Udtalelsen af ny gennemgribende
og stedse sandere Tanker. Umuligt havde han kunnet
holde sig paa det Punkt, hvorpaa han stod ved sin
Død, han havde maattet drage nye Følgeslutninger -
og disse synes alle at have maattet gaa i Retningen
bort fra den bestaaende Kirkelighed; med mindre han
da med et voldsomt Omslag havde villet kaste sig
tilbage i Katolicismen.
I Begrebet Angest (S. 79) forekommer etsteds i
Forbigaaende den Vending: «Deime Anskuelse, som man
kan kalde kristelig eller hvad man vil» er sikkert
den rette. Man kunde tænke sig en saadan Vending
gennemført gennem hele hans Tankegang. Thi vi ser
ham endnu i Agitationens sejerrigste Øjeblikke føle
sig stanset, fordi han nødes til at godtgøre sin
Anskuelses ikke Sandhed men Overensstemmelse med
Bibelen og maa indlade sig paa Skriftsted-Anførelsens
hele Jammer. Han finder da et Skriftsted for,
Modparten et imod, eftersom det naturligvis ikke
lykkes
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
