Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Hans
Brøchner
Modstanders Lærebygning, og vel bekendt med dennes
Kamp-maade stoppede han ethvert Hul, hvorigennem
han kunde ville undslippe, indtil han havde ham
sikkert fangen. Saa endte han gerne med at opregne
Hovedpunkterne i alle de paaviste Modsigelser, og
sluttede tilsidst den i den alvorligste Tone holdte
Kritik med en Ironi, som man i al Sandhed og uden
Misbrug af Ordet kunde kalde frygtelig.
II
Der gik blandt de unge Studenter et Sagn om, at
Brøchner i sine unge Dage nede i Italien havde været
forlovet med en meget fornem ung Dame, en Prinsesse
eller Komtesse, men Forbindelsen skulde været strandet
paa Religionsforskellen. Det gav ham en romantisk
Nimbus selv nu, da han var forlovet med en ung dansk
Pige fra Provinserne af borgerlig Herkomst.
I 1862 blev han gift og levede i et lykkeligt Ægteskab
indtil 1866, da hans unge Hustru døde efter at have
født sit andet Barn. Der var det bedste Forhold
mellem de to Ægtefæller trods en Aldersforskel af en
fuld Snes Aar og tiltrods for det for en ung Kvinde
utilgængelige Omraade af abstrakt Filosofi, om hvilket
Brøchners Tanker og i Reglen ogsaa hans Tale drejede
sig. Hans Ægteskab var en idyllisk men kort Episode.
I et meget længere Tidsrum af hans Liv stod Mindet
om hin Italienerinde, Costanza T., hvem han i sin
Ungdom havde kendt og elsket, som en Stjerne over hans
daglige Eksistens. Hun var bleven Drømmen i hans Liv,
efter at de to i Ungdommen var blevne skilte ad. Et
meget smukt Daguerreotypibillede af hende som ung hang
altid i hans Arbejdsstile. Han talte ikke sjældent om
Originalen som om en ung Dame. han engang havde kendt,
dog uden at gaa nøjere ind paa deres Forhold.
I 1866 lærte jeg hende personligt at kende. Hun levede
dengang, gift med en Landsmand af sig, Grev Oreste
B., i Paris, men i Grunden udenfor Pariserlivet,
i udelukkende Omgang med den italienske, spanske og
sydamerikanske Koloni.
Hendes Skønhed, men især hendes tilsyneladende Ungdom
overraskede mig. Jeg havde ventet at se en ældre Dame,
men hun syntes ikke mere end en seks eller syv og tyve
Aar, og hendes Skikkelse var ligesaa ungdommelig som
hendes Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
