Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - H. V. Kaalund (1818–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. V. Kaalund
441
hans Frihedskærlighed og Fremtidstro, for kun at
mindes Melodierne i hans Vers og Stemningerne i hans
poetiske Malerier.
Kaalund var hele sit Liv en søgende Aand; han forsøgte
sig som Billedhugger og Maler før han blev Poet,
og han slog sig som Digter ikke til Ro i Lyriken,
selv efter at enstemmig Anerkendelse var bleven hans
Lod som lyrisk Digter. Han var fremdeles en fattig
Mand og en Mand med svagt Helbred, Omstændigheder,
der forklarer, at han har frembragt saa lidt. Han
var nødt til at slaa sig igennem Livet som Intendant
ved Hæren, som Huslærer, som Teglværksbestyrer, som
Telegrafist, og i den sørgelige Stilling som Lærer
ved Vridsløselille Cellefængsel. Det synes som om den
digteriske Stemning ikke indfandt sig meget hyppigt
hos ham; han stræbte øjensynligt ikke at fremkalde
den, og det skal siges til hans Ære, at han aldrig
har skrevet nogen Linje, som ikke bærer Præget af
den Fuldkommenhed, hans Evne tillod ham at naa. Han
havde den strengeste literære Samvittighed og gav
Intet fra sin Haand, som ikke havde Kunstform.
Den yngste nulevende Slægt vil næppe ret kunne
forstaa, hvad de Ældre har set og fundet i Kaalund. I
Grunden forstaar man ikke fuldt nogen Bog, med
hvis første Fremtræden man ikke var samtidig; den
er blot derved, at Aarene er gaaede hen over den,
rykket ind i et halvfalsk Lys, det Lys nemlig, som
det senere Frembragte kaster tilbage over den og dens
Forfatter. Men Den, der var seksten Aar gammel, da Et
Foraar kom ud, vil erindre, med hvilken Henrykkelse,
hvilket Studium den læstes - Linje for Linje, Strofe
for Strofe og hvert Digt tyve Gange om igen. Det var
dengang (1858) saa saare længe siden, Julen havde
bragt et rigt Bind lyrisk Poesi og det tilmed af en
Digter, som med dette ene Bind erobrede sig sin Plads
i Danmark. Man læste Bogen, som alle slige Bøger bør
læses, ja alene kan læses; man tog den til Indtægt,
fandt i den en ledsagende Musik til Ens egne aandelige
Tilstande, Farver til Ens egne Drømmerier; man læste
Digteren ud af Bogen og sig selv ind deri. Der var
i disse Digte netop det Maal af Vemod, af Trods,
af Livsmod, af Frihedstrang, af Længsel mod det
Friske, af Begejstring for det Store, af Ærefrygt for
Minderne og Tro paa Lysets Sejr, som Slægten kunde
fatte og havde Brug for. Alt var ubestemt, sjælfuldt,
tanketomt, stemningsrige og i Regelen melodiøst.
Der er i denne Digtsamling af Kaalund Strofer saa
malerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
