Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. GOLDSCHMIDT
(1869)
Skribenten. Grundtrækket i Goldschmidts
Forfattervirksomhed er i højere Grad end i nogen anden
dansk Forfatters, Mynsters maaske alene undtagen,
det, at han er Stilist.
Ved Stil forstaar jeg hos en Prosaforfatter ikke
Andet end den Tone, hvori han sædvanligt taler
(ligefrem, opstyltet, lyrisk, begejstret, oratorisk,
belærende, følelsesfuld, munter, alvorlig o.s.v.),
den Orden, i hvilken han fremstiller Begivenheder
eller Tanker (systematisk eller lunefuldt, springende
eller trinvis afmaalt, langsomt forberedende eller
pludseligt og improviseret begyndende), og det Tempo,
hans Prosa fordrer at læses i (Andante eller Allegro
eller Allegro furioso). Den gode Stil er ikke Andet
end den Kunst at blive læst og forstaaet. Men som
Enhver let vil se, kan forskellige Forfattere danne
sig forskellige Idealer af Stil, ikke vilkaarligt,
men efter deres ejendommelige Natur. Thi den sande
Stil er ikke andet end den ærlige Stil, det oprigtige
uskrømtede Udtryk for, hvad Forfatteren har følt og
tænkt, saaledes som han har tænkt og følt det.
En kan stille sig som Valgsprog dette: de flest
mulige Kendsgerninger eller Tanker paa det mindst
mulige Rum, Sammentrængthedens, Korthedens, den faste
Forms Ideal; det er virkeliggjort hos Mérimée eller
Beyle. En Anden sætter Klarhed over Alt, han bryder
sig ikke om, hvad enten han er vidtløftig eller kort,
han vil kun ikke slippe nogen Tanke, før han har bragt
den til den højest mulige Grad af indlysende Klarhed,
han bruger dertil alle Midler: Eksempler, Udviklinger,
Sammenfatninger, fyndig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>