Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Goldschmidt
457
Helte midlertidigt til Officerer, beviser kun,
at han føler Trangen til at give dem en ret
mandig Bestilling, medens hvert Trin i deres
Udviklingshistorie beviser deres Svaghed og
Delthed. Tapper Goldschmidt nu saaledes sine
Hovedpersoner for Kraft og Karakter, saa giver han
dem Erstatning i Tro, Begejstring, ubeskrivelige
Længsler efter rige Livsindtryk udenfra, og ubegrænset
Ærgerrighed. De er aldrig Naturer, de tænker aldrig
originalt, de handler aldrig efter Instinkt. Men
i hvert Øjeblik sammenligner de sig selv med et
ud fra dem kastet stort og formløst Skyggebillede
af dem selv, Idealet. Deres Kræfter er kun altfor
begrænsede, men deres Attraa og deres Selvfølelse
er lige uendelige; de minder undertiden om Heltene
i Kærlighed uden Strømper, der vel kan handle smaat,
men aldrig kan aflade at bruge store Ord. Idealet er
nemlig et godt og føjeligt gammelt Ideal, der gerne
lader sig overtræde for at have den Fornøjelse at
give fuldstændigt Aflad; selv store Ting taber deres
Betydning for den, der forholder sig til Idealet; det
tager det ikke saa nøje med nogle brudte Forpligtelser
eller med nogle foiladte Kvinder. Men paa den
anden Side faar smaa Ting en ubegrænset Betydning,
naar de gøres for Idealets Skyld; saaledes bliver
Otto i Slutningen af Hjemløs sig selv uhyre vigtig
ved sin frivillige midlertidige Afholdenhed fra at
ryge Cigar; thi han gør det for Idealets Skyld, og
Pastor Bregning, hvem han indvier i dette, bliver
saa elektriseret af Beundring og Anerkendelse, at
han ikke véd, hvad han skal gøre for at ytre Otto
sin Respekt. Selv i den skemtefulde Farce / den anden
Verden sender den stakkels gamle Etatsraad Fru Sødring
til Jylland «for Ideens Skyld og føler sig derved.
Man bør ikke vente at finde en Livsanskuelse hos
en Stilist. Goldschmidt har ingen. Men det er
ogsaa en Overtro, som blandt Andre Kierkegaard har
udbredt, at det skulde være Livsanskuelsen i moralsk
Forstand, der først og fremmest gjorde Digteren
eller Kunstneren til, hvad han er. Mange Bøger er
ikke mere end Livsfragmenter og er ikke desmindre
Værker af Kunst. Man glæder sig hos Goldschmidt ved,
hvad han har, hvad der er nedlagt i hans Værker,
et helt lille Magasin af ypperlig gjorte, skarpe og
fine. mesterligt fortalte Iagttagelser, en hel Skala
af stærke, betagende, bevægende, herligt gengivne
Stemninger. Hvilken Forening af Iagttagelse og
Stemning findes ikke paa det malende Sted i Ravnen,
hvor den unge Hustru i Marts 1848
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
