Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Goldschmidt
461
Farce; men dels er Etatsraadens barnagtige
Galmandssnak altfor bred og vidtløftig, dels er
Vanviddet hverken meget naturligt begrundet eller
overhovedet en hyggelig Genstand, dels har det
opløsende Sjælestudium i første Akt været meget
for fordringsfuldt moralsk, til at den relativt
alvorlige Begyndelse og den viltre Slutning ikke
skulde skurre mod hinanden. I den Indbildning
at være løst ud af alle Jordelivets Hensyn siger
Helten nu sin Tjenestepige, Konferensraaden og sig
selv en hel Del drøje Sandheder, der maa antages at
ville umuliggøre det paatænkte Tvangs-giftermaal,
og efter at være bleven underkastet samme Kur som
den indbildt Døde i Holbergs Jeppe drikker han sin
Medicin i et Glas Vin og falder i en vederkvægende
Slummer, for efter Tæppets Fald at rejse sig karsk og
frisk. Slutningen er Stykkets bedste Parti. I Maaden,
hvorpaa man gaar ind paa den fikse Idé, lader som
man var død og gensaas i Evigheden, ligger et komisk
Motiv af megen Virkning; men tilbagevirkende Kraft
til at .gøre Begyndelsen dramatisk eller morsom har
det unægteligt ikke.
III
(1887)
M. Goldschmidt er død igaar, 67 Aar gammel. Den Mand
.er gaaet bort, som af alle Nulevende havde størst
Fortjeneste af den danske Prosa. Sproget har med ham
mistet sin Mester. Han behandlede det som den ædru,
klassiske Virtuos sit Instrument, og han behandlede
det i dets Aand, med Simpelhed og udsøgt Takt. Han
var dets Lærling, han havde dyrket det utrætteligt og
ydmygt, indtil han opnaaede et Herredømme over det,
som var enestaaende i sin Art. Naar engang den danske
Prosas Historie skal skrives, vil man ikke blot ikke
kunne overspringe ham, men den Plads, han kommer til
at indtage, bliver stor.
Han var en Fortæller og Skildrer af første Rang,
dæmpet og fin, altid behersket i sit Udtryk, altid
ejendommelig, nu og da lidt fordringsfuld eller søgt,
men sikker og altid formende sine Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
