Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Goldschmidt
467
set fra at han er en mangefold større Kunstner. For
ham var Skønheden altid det Skjulte.
Goldschmidt sad i Udlandet paa et offenligt
Sted mellem et Par Landsmænd. Den ene, en Maler,
faldt i Henrykkelse over en Dames Skønhed, der kom
ind. Goldschmidt fandt ikke hendes Ansigt saa smukt,
og om det Øvrige erklærede han ikke at kunne dømme. -
Hvorfor ikke? sagde Maleren, jeg ser gennem Dragten,
jeg klæder hende af med Øjnene i et Nu. - «Hvor De
i saa Fald er ulykkelig.!» sagde Goldschmidt, «saa
eksisterer der for Dem jo slet ingen Poesi i Deres
Opfattelse ,af Kvinden.* - Det var næppe muligt at
finde nogen for en Ærkeromantiker mere betegnende
Ytring.
Det Stemningstryk, der fra Barndommen af havde
hvilet paa hans Sind, bevirkede derfor ogsaa at
det Store og Sande altid for ham blev staaende i
det Uklare som hint Ideale, der i hans senere Liv
fortolkedes som en hemmelighedsfuld Nemesis-Magt. Han
var anlagt til Verdensmand, havde Sans for Hygge og
sømmeligt Vellevned, men fra tidlig Tid af var han i
sit Inderste en Nazaræer, ansaa det at nyde i Grunden
for Synd og havde ikke Respekt for Noget som for det
at ofre, at afse, især i rent udvortes Forstand.
Goldschmidt havde f. Eks. fra sin Ungdom af en vis
Sympati med Socialismen, særligt en stærk Følelse
af det Uretfærdige i de begunstigede Klassers
Stilling. Da man i 1871 fra nationalliberal Side
opfordrede ham til forenet Optræden mod den begyndende
socialistiske Bevægelse, stillede han som Betingelse,
at man skulde danne en Forening, hvis Medlemmer
forpligtede sig til aldrig at spise mere end tre
Retter til Middag. Da de øvrige ikke vilde gaa ind
herpaa, holdt Goldschmidt sig tilbage. Saa underligt
det lyder, var Betingelsen stillet i fuldt Alvor. I
denne Tænkemaade er der et Lighedspunkt mellem ham
og hans Modstander Kierkegaard.
Han var uden al videnskabelig Forskole. Med
en meget høj almindelig og kunstnerisk Dannelse
forbandt han en fuldstændig Mangel paa videnskabelig
Evne. Saaledes gik det til, at den romantiske Mystik
i Aarenes Løb blev eneherskende i hans Sind. Han gik
efterhaanden rent op i sin Nemesis-Lære, som Ingen
i Samtiden uden han kunde blive klog paa, og som
drev en simpel og rigtig Iagttagelse ud i urimelige
Følgeslutninger. Hans Bog om denne
Nemesis ligner mest af alt en daarlig Doktordisputats.
Men selve
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
