Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
471
Jo fjernere en Digter staar Tankelivet, des mere vil
lians poetiske Udtryk i Almindelighed udmærke sig i
denne Henseende; den tænksomme Digter vil ofte glimre
i hin. Bellmans og Oehlenschlagers Vers paa den ene
Side sammenlignede med Baggesens og Heibergs paa den
anden udviser Forskellen. Begge Sider har lige stor
teknisk Betydning; mod Schack Staffeldts Mundheld
«Form er Alt» kunde man paa dette Omraade med samme
Ret sætte: Farve er Alt.
Paa hvilken af disse Sider Richardt staar, kan nu ikke
være tvivlsomt. Hans Kunst gaar ud paa at opfriske
og fremhæve allerede selve det enkelte Ords Poesi,
dets malende Egenskab, dets skjulte Sindbilledsprog;
hans Ord har naturligt Fynd, de faar ikke først
Styrke ved Rytmen; hans Rytmer har et kraftigt og
klangfuldt Fald; der er Malm i deres Slag; men deres
største Skønhed har de dog i Rimets sanselige Pragt,
ligesom Richardt overhovedet er nok saa oprindelig
i Rim som i Rytme. Han henriver imidlertid ikke
sjældent ved Versets Helhedsform, han har endog
opfundet adskillige i høj Grad ejendommelige,
om Indholdet støbte Versemaal (f. Eks. Flygtige
Telt etc.); men - i god Overensstemmelse med den
her anlagte Betragtning af hans Talent - er i disse
den samlede Velklang aldrig Veltalenhedens, men rent
musikalsk. Til Indskudsstilen i Wessels og Baggesens
komiske Fortællinger samt i hvad der af Heiberg og
Hertz slutter sig til dem, staar Veltalenhedens
Vellyd i et inderligt Forhold; men hvad Richardt
har skrevet i denne ham saa fjerntliggende Form
(Æblerne, Tyrkisk Justits) er ikke lykkedes ham. Thi
ikke det, som skal siges, men det, som skal synges,
er han Mester for, og det maa højligt anerkendes, at
han, uden at opgive en Fodsbred indvundet Jordsmon,
uden at lade det Herredømme, som i vor Poesi Formen
har erobret, slappes blot det mindste, formaar
at lade et saa friskt og fornyet Liv udfolde sig
under dens Scepter. Her kan vore norske Frænder,
der i Frugtbarhed saa ganske har taget Luven fra os,
endnu lære noget af vor Kunst. De i de nyere norske
Dramer (som Bjørnsons Maria Stuarf) indlagte Sange
har sjældent nogen heldig Udformning. Nu ligger der
vel ikke i en større Komposition saa megen Vægt paa
et lyrisk Stykkes Beskaffenhed som ellers, men selv om
Tekniken ikke skal være glimrende, som den f. Eks. er
i Richardts Allegretto (Beethovenske Stemninger),
bør den dog ikke være forsømt. Som Mønster paa denne
kunstneriske Fuld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
