Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Nutzhorn (1834–1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederik Nutzhorn
493
Agtpaagivenhed paa sig selv ligeoverfor Andre, som
især Forfængeligheden fordrer af Enhver, den skal give
sit Bifald. Men hvad der stødte hine bort, det tiltrak
netop dem, der sluttede sig til ham, denne aandelige
Styrke, der kun kendte Slappethed og Livstræthed af
Navn, og denne raske Tillid, der var saa fjern fra
Indbildskhed og Hovmod, men som uforsagt skuede frem
foran sig. Man behøvede kun at se hans hurtige og
faste Gang, naar han gik ned ad Gaden, for at gætte,
at denne Skikkelse havde Rygrad og Muskler til at
bære flere Byrder og Bekymringer end sine egne, og
der er næppe nogen af hans Venner, der ikke har ham
at takke for beroligende eller opmandende Indtryk,
om det saa blot var gennem en henkastet Bemærkning,
et Ord, eller et Slag paa Skuldren i rette Tid. Ingen
af dem har oftere og med stærkere Ord omtalt denne
Fr. Nutzhorns moralske Indflydelse end En, hvem man
uden Indiskretion tør paaberaabe sig, den i Krigen
faldne Jens Paludan-Muller, hvis tungsindige Natur
uvilkaarlig rettede og opklarede sig ved Omgangen med
Nutzhorn. «Hvilken Betydning,» sagde han en Dag, «niaa
det ikke have ved Nutzhorns Lærervirksomhed, selv om
den ikke udmærker sig ved den strengeste Disciplin,
at Drengene har et saa dygtigt Eksemplar paa aandelig
Sundhed for sig i deres Lærer!» Sund, ren og stærk,
disse Ord kommer En uafladeligt paa Læberne eller i
Pennen, naar man vil forsøge paa at genkalde Frederik
Nutzhorns Natur. Et Daguerreotyp-Billede af ham som
ganske ung Student viser en hos en Yngling ualmindelig
Uskyld i det opvakte Blik, og saaledes var han: ren i
Tanker, ren i Tale; hans sjælelige Sundhed bevaredes
ved Renheden i hans Sind. Af hans Styrke fulgte hans
uendelige Godmodighed: ingen Spøg eller Skemt kunde
fornærme ham, naar den var ment som Skemt; aldrig
formaaede nogen spids Bemærkning eller noget drillende
Ord at bringe den Egenkærlighed eller Selvtilfredshed
til at vise sig, der hos svage Naturer træder frem
af Skjulet i samme Øjeblik, den bliver saaret;
al sygelig Pirrelighed var ham fremmed. En saadan
Karakter har sit tilsvarende Ideal; man kan kende et
Menneskes Ejendommelighed paa, hvad de,t er, han ser
op til. Flid, Intelligens, Talent, Geni - det forstaar
sig af sig selv, at Frederik Nutzhorn satte megen Pris
paa alt dette; men det Eneste, som han beundrede,
var Karakteren, den oprindeligt kraftige Karakter,
den uforsagte og faste Vilje. Hverken overlegen
Begavelse eller (endnu mindre) fornem Fødsel virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
