Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Jens Paludan-Müller (1838–1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Jens
Paludan-Muller
stansende ved det forbryderiske Sted): Hvad mente
du da med det, som nu fulgte? - Herregud, Jens,
jeg talte om den Paastand, jeg selv havde rejst,
og som jeg var ked af at forfægte, sagde altsaa: Det
(ikke du) er ogsaa dumt Vrøvl.
Dermed var en Time bleven spildt i Forstemthed.
Nu var det forbi, og vi var des muntrere. Hvad Veje
vi gik, er ganske ude af min Erindring. Kun husker
jeg den statelige Herregaard, vi saa’, Hardenberg,
om hvis Ejerinde, en Grevinde, det fortaltes, at
hun som ældre Enke havde giftet sig med en italiensk
Liremand, der havde spillet i hendes Gaard. Det gjorde
et stærkt Indtryk paa mig da, som af noget unaturligt,
næsten umuligt. Senere har jeg set saa mange Grevinder
forelske sig i Liremænd og gifte sig med dem, at
dette næsten staar for mig som det Normale.
Det var henved Middagstid, og vi følte os sultne. Vi
var naaede til et Sted, der hed Maibølle, og søgte
Præstegarden, fandt den, aabnede Havelaagen og nærmede
os Huset, da vi midt paa Græsplænen foran det saa’
en stor, smuk, velskabt Mand ligge udstrakt i dyb
Søvn. Ved den Støj, vi gjorde, kom vi til at vække
ham. Han missede med Øjnene, saa’ lidt paa os og
sagde: To Studenter fra Kjøbenhavn? Vi bejaede det,
og jeg sagde lidt befippet: «Undskyld, Hr. Pastor,
at vi forstyrrede, men det faldt os ikke ind, at’De
sov paa denne Tid af Dagen» hvortil Pastoren, stadigt
liggende, svarede disse forstandige, næsten vise, ja
gyldne Ord, der i alle de mellemliggende Aar er blevne
liggende i min Erindring med den Betoning, han gav
dem, som den fortræffeligste Regel for Livsførelse:
Jeg spiser, naar jeg er sulten, jeg drikker, naar
jeg er tørstig, og jeg sover, naar jeg er søvnig.
Saa sprang han i Vejret, strakte sig og sagde:
«Velkommen, velkommen! vi skal have en glad Dag,
vi skal more os kosteligt, og nu skal vi sandt for
Dyden alle tre til Klubbal i Maribo i Aften.* Der var
ikke Tale om Protest, og hvem der var himmelglade,
det var vi. Fl vad vi gik ud paa, var jo alene at
opleve Æventyr, og, for. Jens med hans 24 Aar som
for mig med mine 20 var Klubbal i Maribo endnu samme
Aften et rent ud østerlandsk Æventyr uden Mage.
Vi blev kaldte til Bords og forestillede for
Familien.
Paa Bordet stod ved hver Opdækning en Tallerken
Vandgrød med en "Tallerken Tykmælk som Formad, en
Sammenstilling, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
