Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
&
J. P. Jacobsen
Væk Eders Heste, der græsse i Muld, Sæt dem i S|den
de Kringler af Guld. Sprænger mod Gurreby! Det er
Dødningegry!
Bondens Sang. Klap, klap med Kistelaag Tunge
Trin af Nattetog; Græstørv skyder af Muld, Toften
klinger af Guld, Klirren og Klappen i Vaabenhus,
Kvisten og Kasten med gammelt Grus, Stenene ramle i
Kirkegaardsdige, Høgene suse fra Taarnet og skrige,
Kirkeporten slaar op og i - Ned under Dynen, der fo’r
de forbi.
Dog der er mellem disse en Tyveaarigs Poesier
enkelte, i hvilke den J. P. Jacobsen, Læseverdenen
senere lærte at kende, møder En med hele sin
Ejendommelighed. Saaledes det mærkværdige Digt En
Arabesk (først trykt i Dansk Folkekalender 1882). der
anslaar og holder en helt ny Tone i dansk Poesi,
med en Følelse, der udtrykte sig i Plante- og
Blomster-Symbolik, med Glimt af noget Shakespearesk
i Lidenskabens Vildhed og af noget H. C. Andersensk
i den kærlige Naturfordybelse:
I solvarme Egne
Vokser en selsom Urt;
Kun i dybeste Taushed
Under tusinde Solstraalers Brand
Aabner den sin Blomst
I et flygtigt Sekund.
Den ser ud som en gal Mands Øje,
Som et Ligs røde Kinder:
Den har jeg set i min Kærlighed.
Hun var som Jasminens sødt duftende Sne,
Valmueblod randt i hendes Aarer,
De kolde, marmorhvide Hænder
Hvilede i hendes Skød
Som Vandliljer i den dybe Sø.
Hendes Orcl faldt bløde
Som Æbleblomstens Blade
Paa det dugvaade Græs o. s. v.
Naar Digteren udbryder «Af den giftige Liljes
blændende Kalk drak hun mig til» eller naar han med
Udraabet «Alt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
