- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
35

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. P. Jacobsen
35

Blod med vildere og vildere Kraft gennem de i
Magtløshed dirrende Aarer, og der kom ham en Følelse
paa, som om alt det Mylrende, Bristende, Spirende,
Yngl ende i Vaarnaturen om ham mystisk søgte at samle
sig i ham i et stort, stort Raab; og han tørstede
efter dette Raab, lytted, til hans Lytten tog (
Form af en uklar, svulmende Længsel , . .

Eller læs denne Skildring af den første
Kærligheds aller tidligste Rørelser i hans Hjærte:

Han var til Mode, som om han ventede paa Noget,
der skulde komme fra det Fjerne, en fjern Musik, der
skulde nærme sig lidt efter lidt, tonende, susende,
brummende, brusende; rungende hvirvle sig ned over
ham, tage ham, han vidste ikke hvordan, bære ham,
han vidste ikke hvorhen, komme som en Flod, kæmpe
som en Brænding, og saa . . .

Eller endelig denne Beskrivelse af en Ventestemning,
af den utaalmodigt ventende Fenniraores Fantasier -
hine Fantasier, der avles af Ventetidens Tomhed:

Hun gik hen til Vinduet igen, og blev staaende
og saa ud i Mørket, til det blev fuldt af hvide,
smaa Gnister for hendes Øjne og af regnbue-farvede
Ringe. Hun vilde ønske, der var et Fyrværkeri derude,
Raketter, der gik tilvejrs i en lang, lang Stribe og
saa blev til smaa Orme, der borede sig ind igennem
Himlen og blev borte med et Blaf - eller ogsaa en
stor Kugle, der sitrede op i Luften og saa langsomt
daled ned i en Regn af tusindfarvede Stjerner; se, se,
saa blødt og rundt ligesom en Guldregn, der nejed -
Farvel, Farvel! det var de sidste. - Herregud ogsaa,
at han ikke kom!

Som de hundredtusind Støvgran, der fylder Luften,
bliver synlige og ses i hele deres bevægede Liv,
naar en Solstraale fra Vinduet skyder sig ind i den
halvlyse Stue, saaledes ses paa Steder som disse hos
Jacobsen det ubevidste Stemningslivs Mole-culer i
deres skjulte Dirren og Dans om hinanden, og deres
stumme Kresen bliver hørlig. Det er En, som fornam
man disse Sjæle-Elementers, disse allermindste Sfærers
Musik.

Sligt er dybsindigt, udsøgt, enestaaende, i lige høj
Grad videnskabeligt følt og kunstnerisk udført, men
nødvendigvis i saare ringe Grad almenfatteligt. Det
indbringer de bedste Læseres Beundring, men foreløbig
just ikke mange Oplag. Niels Lyhne har til Dato
opnaaet ét.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free