Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
59
deraf og jeg sagde til mig selv: den Ros dér foran
har ikke meget at betyde, naar Forf. skal have og
saa gennemgaaende trænger til dette Raad.
Umiddelbart efter S. Kierkegaard læste jeg
Goldschmidts Erindringer. Det er en meget
daarlig Tjeneste, han har gjort sig selv ved at
skrive den Bog. Hvor er Stilen fra Ravnen, Maser,
Kærlighedshistorierne, Tuileri-haven bleven af i denne
Ragelseskuffe af Erindringer, hvor jeg hvert Øjeblik
støder paa Sætninger, jeg maa læse to Gange om, før
jeg kan forstaa, om det er Dansk eller Hollandsk -
og saa dette Nemesisvaas i første Del (ikke at tale om
det i anden) og al den ækle Romantik i Ordets værste
Betydning, og dette luvslidte Journalisteri, Anonymeri
- og anden Elendighed! Anden Del er jo kun et af disse
talrige Eksempler paa, at Folk, der ikke have givet
sig af med videnskabelige Studier i deres Ungdom og
faaet suget sig en vis Videnskabeliglledens Metode
ind igennem alle Porer - ikke pludselig kan sætte sig
ned paa deres Hale og lege Videnskabsmænd saaledes
at Nogen tror, Legen er Alvor. - Det forekommer mig,
at Goldschmidt næsten har vasket sig selv ud ved
disse Hæfter; for mig vil der for Fremtiden altid i
Mandens Billede stikke en skarp Konturtegning af en
halvstuderet Røver frem gennem de bløde Farver og
elegante Lasurer. Jeg har ikke længe læst noget saa
Sympatiforjagende. (Hvilket ædelt Modstykke er ikke
Hauchs Ungdomsminder!)
Tak for Danske Digtere. Det var en stor Fornøjelse
at se Carsten Hauch igen, som jeg ikke havde læst,
siden jeg var i Florens. Underligt nok er det, at
disse fire Digtere, som De har været saa nær i Venskab
og personlig Omgang eller Beundring, altid har været
mig fjerne og aldrig have gjort stort Indtryk paa
mig, hvad der naturligvis er baade Digternes og min
Skyld. -
Jeg lægger Zola’s nye Bog L’assommoir bort, halvt
beundrende, halvt forskrækket; der er noget beslægtet
i den Følelse, hvormed man læser sig ind i denne Bog
og saa i den Fornemmelse, hvormed man stiger ned i et
Saltværk eller en Kulmine, og jeg vil ikke skjule, at
der kommer En et lille taknemmeligt Smil paa Læberne,
naar man slipper ud og igen ser blaa Himmel over sig.
Jeg haaber at dette mit Brev træffer Dem i et solet
Klima og vaar-grønt Land. Her er Vejret saaledes at
man næsten kunde ønske slet intet Vejr at have.
XVI
8fl/xii 77. Pension Bellevue (Villa bella). Montreux.
Kære Kaptajn!
Det er lidt trist, at Besætningen fra det nu i Luften
sprængte, fordums gode Skib Det 19de Aarhundrede maa
raabe hinanden til fra al Verdens forskellige Kyster;
men som det hedder i Sangen: Atter det skilte bøjer
sig sammen, en’ Gang i Tiden vorder de - Legio; ti jeg
har endnu min gamle Kulsviertro paa at vi dog omsider
ville faa Overtaget, blive hædrede som Samfundets
urokkelige Støtter, glide over i en let Form af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
