Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen .
61
XVII
12/n 1878. Pension Bellevue, (Villa bella). Montreux.
Kære G. Brandes!
En Gang for flere Aar tilbage da vi i Regnvejr (jeg
tror aldrig jeg har spadseret med Dem i Kjøbenhavn
uden i Regnvejr) gik op og ned ad Skindergade,
udviklede jeg for Dem Hovedtanken i den Roman eller
Fortælling, paa hvilken jeg iiu arbejder. Det var en
Del lettere at gøre det den Gang, da der ikke var
andet end netop Plan, end det er nu, da Uhyret har
antaget konkretere Former, der med deres Kød og Blod
skjuler over Skelettet.
Navnet bliver Niels Lyhne med Sous-Titel: En Ungdoms
Historie (ikke Ungdomshistorie) fortalt af J. P. J.,
men hvordan jeg skal fortælle Indholdet véd jeg
ikke. Den Generation, der var saa gammel som vi
nu er, den Gang vi blev født (Klarheden i denne
Sætning er beundringsværdig) havde iblandt andet
ogsaa sine Fritænkere. Deres Fritænkning var lidt
uklar, vag og sommetider romantisk forvrøvlet, men
i alt Fald, det var noget at begynde med. Desværre
viste det sig, at denne Fritænkning ikke var saa
let at komme igennem Verden med og at den var i
Vejen baade for Ens Karriere, Ens Talent, Stilling
og Venskabsforbindelser, og man fandt, at man havde
ikke blot lukket sig ude fra Ægyptens Kødgryder,
men ogsaa at man havde berøvet sig den Spore, som
Traditionens Gødning er for Aandens Vækst, at man
var henvist til sig selv i en afskrækkende Grad,
at man i det hele taget havde faaet en Frihed, der
var tung at bære. Og der var de, der sagde til sig
selv, vi vil ikke være med, og deserterede; andre
beklippede deres Fritænkning og blev kun fri-tænkerske
i uvæsenlige Punkter, atter andre holdt fast, slog
til det Gamle, men respekterede ikke det Nye, de
selv bar, og der var ogsaa de, der ærligt søgte at
holde ud, men som i Nødens Time fandt Byrden for tung
for deres Skuldre. Det er denne Ungdom, der vokser,
elsker, vrøvler, svigter, kæmper, desillusioneres
og udnivelleres i min Fortælling, ved deres Dyder
og deres Laster, deres Fejghed og deres Undergang
visende, hvor vanskeligt det er at være Fritænker med
Traditionernes og Barndomserindringernes Sirenerøster
paa den ene Side og Samfundets Fordømmelses-torden
paa deir anden. Men i min Fortælling staar dette
kun med bløde ubestemte Omrids, tilslørede og
farvedruknede af Elskovsdrømme og Elskovs-lidelser,
Elskovslængsler og Elskovsanelser. Saaledes vilde
jeg i det mindste, det skulde blive. Vægten er helt
igennem lagt paa det specielt Psykologiske og paa
det Fysiologiske med. Desværre er jeg meget langt
tilbage. Gancelli-raad Hegel tror, han skal have Bogen
i Marts; bliver den færdig i Maj, vil jeg være meget
glad*).
Sundhedstilstanden er Jatter god og da Vejret her nu
er mildt og Solen saa venlig at vise sig hver Dag,
haaber jeg, Hosten vil holde sig paa Afstand. Det
vilde være venligt af Dem snart at skrive mig til og
fortælle mig hvad De bestiller, For Bjørnson har jeg
stor Respekt, jeg glemmer
*) Nogle faa Sætninger heraf er lagte Jacobsen i
Munden ovenfor. S. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
