Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
79
ionens Mand», som han i et Digt har kaldt sig, er den
Styrke-Irik, han behøver, før han paany vover sig ud i
Livets Kamp, >g ubevidst holder han af at protestere,
fordi Indsigelser tager ig godt ud paa Vers. Den Del
af Læseverdenen, der vilde lagle hans rige og smidige
Talent til den Form af Opposition, ned hvilken han
begyndte, den verdensborgerligt revolutionære, lavde
derfor højlig Uret. De, der forstod hans Begavelses
Natur, brsøgte slet ikke at binde ham, begreb, at
hans Forkærlighed or Socialismen dybest inde var en
Forkærlighed for den oprørske fredes Patos, i Meget
beslægtet med den af A. \V. Schlegel saa-Laldte
Kunstner forkærlig hed, som Romantikerne i Tyskland
havde læret for Katolicismen.
I Begyndelsen af 1872 forstod Holger Drachmann, der
(født L Oktober 1846) dengang stod i sin gærende
Ungdom, endnu kke sig selv. Han havde dengang endnu
ingen Anelse om hvilken Æelodifylde og Virtuositet
han snart skulde udfolde som Digter, men lån
antog sig for Revolutionsmand uden Slingring. Og
dog er det it Tegn paa den Genialitet, der selv i
Vildfarelser næsten altid frem-glimter hos ham,
at hans ideale Selvbillede, hans Helt, det var
>aa dette Udviklingstrin Landsknægten, den af
enhver Sag og et-ivert Parti uafhængige Soldat fra
Trediveaarskrigens Tid. Denne ;ynger, og i hine
Ungdomsdage Drachmann med ham:
Jeg rendte ind med Lansen, Hvor Huggene faldt hedest,
Jeg stormed op paa Skansen, Hvor Mændene var vredest.
Det var stolte, men sande Ord. Der var en indtagende
7orvovenhed i Drachmanns Optræden. Og var han nu end
langt nindre krigersk og haardfør, end han syntes,
saa var han til aengæld langt mere Menneske og et
langt rigere Menneske. Der-or har han siden kunnet
anslaa helt andre Strenge, og som Mgter blev han
mangesidigere, mere overraskende for hver ny Streng,
han føjede til Lyren. Hans tidligste Motiv til Sang
var uin en Streng paa hans L3rre, var og blev ingen
Lidenskab i låns Sind.
Der var andre Drifter og Sympatier hos ham, som var de
)livende og tilgrundliggende: Kærligheden til N.aturen
og til Menig-nand, nærmest til den danske Strand og
Sø med dens Befolkning, ^oreningen af maleriske og
digteriske Anlæg har gjort Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
