Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
81
ægte Drenge-Idealer. Dette er vel forsaavidt hans
Svaghed, som der i hans medfødte folkelige Hang
er Noget, der drager ham som Kunstner nedad,
en Fristelse til at søge Folkéyndest paa det
Værdifulderes Bekostning; men det er samtidigt hans
Styrke; thi det har stor Betydning for en Digter,
at han uden Vanskelighed kan føle som Hundredtusind,
at de fleste af de Tanker, han tænker, kan tænkes, og
mange af de Sange, han digter, kan fattes og synges
af Lav og Høj, af dem, der kun læser Almanakken,
som af dem, der stadigt læser fremmede Sprog.
Efter at Drachmann i 1872 havde optraadt som
Forfatter til Med Kul og Kridt og Digte, gik der
to Aar, i hvilke han ikke udgav nogen Bog; men
det var indtryksrige Aar, i hvilke Spirerne til
de snart følgende omfattende Frembringelser blev
lagte. Drachmann var endnu ikke klar over hvor stort
hans Kald som Forfatter, og hvor meget ringere hans
Evne som Maler var. Han havde jo dyrket Malerkunsten
først. Han maatte spørge sig, om hans egenlige Styrke
ikke snarere laa i Penslen end i Pennen; det syntes
i alt Fald letsindigt at kaste den første bort, som
han dengang havde mest Øvelse i at føre. Ved Maleri
og ved Tegning af Illustrationer fortjente han sig
dengang i sit Ansigts Sved sit Brød. Han arbejdede
Dagen igennem vekselvis som bildende Kunstner og
som Poet. Det havde i hans Opvækst kunnet se ud,
som var hans Arbejdsomhed ringe; men det var kun et
Skin; thi en stor og ualmindelig Flid, den heftige
Ærgerrigheds Flid, bragte ham til at sætte Alt
ind paa Udviklingen af sine Evner, og efterhaanden
fortrængte det digteriske Stemningsliv Lysten til at
male Billeder, hvis Udførelse i det Enkelte ikke tog
Evnerne tielt i Beslag og som det tilmed kun sjældent
lykkedes at faa solgt*).
*) Oversigt over Drachmanns literære Frembringelser
til 1883: 1872. Med Kul og Kridt Digte.
1875. / Storm og Stille. Dæmpede Melodier.
1876. En Overkomplet Ungt Blod.
1877. Tannhåiiser. Derovre fra Grænsen.
Sange ved Havet
1878. Prinsessen. Paa Sømands Tro og Love.
1879. Ranker og Roser. Poul og Virginie.
Ungdom i Digt og Sang. Lars
Kruse. G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>