Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Holger Drachmann (f. 1846)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
ihjel, en Hare, paa hvilken Bagløbene er skudte
over. og hvorledes hun tvinger sig til at forkorte
deres Lidelser, indtil hun endelig som Voksen hjælper
sin ulykkelige Ven, der ligger i Vandskrækkens
Kvaler, til selv at skille sig af med Livet. Saavel
hendes Frimodighed ved Handlingen, som den Anger,
den fremkalder hos hendes halvpietistiske Elsker,
der er gaaet hende tilhaande derved, er naturlige og
skildrede med Sandhed.
Hvad der skader denne Fortælling, som flere andre
af Drachmanns bedste, er noget vist gammeldags i
Kompositions-maaden, der her fremtræder i den lavede,
usandsynlige Slutning, at Henrik skyder Lyngormen,
der har snoet sig om hans Barn. Dette Lavede viste
sig første Gang stærkt i den lille Historie I Kahytten
(Med Kul og Kridt), som lader den slette Hovedperson
i en Sømandshistorie, der fortælles ombord, ved et
Tilfælde selv ukendt være Ørevidne til Skildringen af
sin Nedrigheds Følger og tilmed umiddelbart modtage
sin Straf i Skikkelse af et gabende Saar i Tindingen,
som han erholder ved Fald mod den skarpe Kant af
en Consol. Et lignende Arrangement for Effektens
Skyld finder Sted i Tannhåuser ved Heltindens
usandsynlige Selvmord å la Julie de Trécæur hos
Feuillet, og i Poul og Virginie, hvor Nanna efter
Skibbruddet trækker Tønnes iland, et Virkemiddel,
Drachmann i den Grad har forelsket sig i, at det
i hans Skrifter er gentaget tre Gange, i lyrisk,
episk og dramatisk Form. Dette Lavede beror paa hin
Dobbelthed i Drachmanns kunstneriske Væsen, som man
møder overalt. Han er fra først af Virkelighedselsker,
han vil virke ved Naturens eller Historiens egne
Midler; men hans Hang til hvad der tager sig ud
bringer ham altfor hyppigt paa Afveje. Man ser det
straks i hint nysnævnte, af ham selv forkastede
Begynderforsøg En mærkelig Historie. Der er noget
udmærket Velskrevet heri; det er Skildringen af to
Vikingeskibes fjendtlige Sammenstød. Det er skrevet
ud fra en ægte Kunstnervilje til at sætte det
Glubende, dyrisk Vilde i Vikingevæsenet istedenfor
det balletagtigt Ridderlige, som det forrige Slægtled
havde fundet deri. Men saa er der ogsaa Beskrivelser,
som slet ikke er sete; Historien indledes f. Eks. med,
at Fortælleren i sit mørke Kammer ved det svage Skær
af Lysets rygende Tande ser «en Række hvide Tænder,
indesluttede af to Læber, som øjensynligt pustede paa
den glødende ’Funke». Blot en saadan Bagatel, som at
denne Pusten og Visen Tænder paa én Gang er umulig,
røber en Digter, der ikke er ubetinget sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
