Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Edvard Brandes (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
121
Rationelt og logisk, som han var anlagt, gav han sig
ind paa Sprogstudiet, studerede Sanskrit, de semitiske
og de forskellige indogermanske Sprog, interesserede
sig især for den sammenlignende Mytologi og bragte
det snart saa vidt, at han læste Indisk som Andre
Tysk eller Fransk. Det er sikkert ingen Tilfældighed
naar Eggert i Lægemidler vender tilbage til de danske
Forhold, ikke fra Amerika, men fra Indien.
Forskellige Artikler af ham i Nyt dansk Maanedskrifl
og hans Doktordisputats om Ushas røber hans
videnskabelige Frem-gangsmaades Beskaffenhed. Den er
nøjeregnende Sjælegranskning.
I sin Bog om Morgenrødens Gudinde efterviser han
Punkt for Punkt den hele Række af Forestillinger,
gennem hvilke de Indtryk, som oprindeligt udsprang
af Naturiagttagelsen, omdannedes, til Guddomme. Han
viser, at Ordet «Morgenrøde» i Indisk ikke oprindeligt
kan have havt denne Betydning; det ses allerede deraf,
at det i To-Tal betegner ikke to Morgenrøder, men
Nat og Morgen; det har betydet Farve i Almindelighed,
og Farve var for Naturmennesket et Dække, der droges
over Tingene. Saaledes blev Ushas især en Betegnelse
for det lyse, farvede Skydække, der om Morgenen
omhyllede Himlen og syntes at bringe Dagens Lys. Men
Morgenskyerne opfattedes ikke under denne enkelte
Forestilling alene. Skyen var ogsaa en farvet Ko,
fra hvilken den himmelske Dug-Mælk blev malket, den
var en rødglinsende Hoppe, en Vogn, der blev trukken
af Køer eller Heste. Og Ushas viste sig ikke alene
i Dyreskikkelse; oppe paa Himlen glimtede det som en
blottet, hvidt, mælkerigt Kvindebryst; det smilte som
et rødmende Pige-Ansigt; der udfoldede sig pragtfulde
hvide Legemer paa Himlens udstrakte Skød, og op fra
alle disse Forestillinger steg saa den skønne Gudinde
Ushas i glimrende Skrud, Himmelfaderens Datter, evig
ung i sin Udødelighed, dagligt bringende Mælkens og
Lysets rige Gaver til Menneskene o. s. v.
Dette er skrevet af en Forfatter, som ikke tror paa,
at Men-neskeaanden bevæger sig i Spring, men stræber
at finde alle Mellemleddene, alle Idéforbindelserne
mellem et Naturindtryk og en mytisk Skikkelse, og
som, lig det 18de Aarhundredes Mænd, i Lovene for den
ubevidste Frembringen ser en Art sjælelig Algebra.
lian var nøgtern; var det i bogstavelig som i
overført Forstand; thi han holdt ligesaa lidt af Vin
som af Deklamation, troede ligesaa lidt paa Rusens
Indgivelser som paa Inspirationens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
