Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Edvard Brandes (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
133
daarligt for Scenen. Det var jo nemlig trods sine
Studier efter Naturen en Art Allegori. Dets Finhed
beroede på å, at det ikke ligefrem sagde et Ord om
sin egenlige Genstand. Tilsyneladende drejede det sig
om det, hvorom der stadigt taltes: Homøopatien; men
Repliker, i hvilke Ideen var sammentrængt, røbede,
at det, som stadigt mentes, var Teologien. De, som
skulde rammes i Leunings Person, ramtes ved Eggerts
Ord: «Jeg vil ikke disputere med dig om din Kunst,
om den er bygget paa Fornuft eller Overtro, Humbug
eller Erfaring. Det lader vi staa hen. Det Afgørende
er, at Du ikke selv tror paa den. Du handler mod din
bedre Viden, ja næsten mod din Samvittighed«. Og
Samfunds-hykleriet blev truffet bag sit Panser,
hvor Leuning svarer: «Hvad Vægt ligger der paa,
om Lægen selv tror paa de Midler han foreskriver,
naar den Lidende har Tillid til dem og til ham, og
virkelig bedres igennem sin Tro? Hvorfor ikke gøre
Mennesker lykkeligere gennem en Illusion? Hvorfor
rane dem en Illusion, der gør dem lykkelige? Ni af
ti blandt mine Fjender og Mis-undere, der trækker
paa Skuldren af mig, som Du nu, er ved alle andre
Lejligheder enige om at lovprise dem, der gør som jeg,
og fordømme dem, der som Du fører Krig mod beroligende
og lykkebringende Illusioner o. s. v.»
Ved den sceniske Opførelse faldt nødvendigvis
det Sindbilledlige bort; Alt fik grov, udvortes
Tydelighed, og det Hele fik det halvt komiske Skær
af et Fejdebrev mod Homøopatien.
Med Gyngende Grund kom Edvard Brandes Virkeligheden
adskillige Skridt nærmere. Her var ikke mere nogen
spøgende Symbolik. Stykket handler om Modsætninger,
der findes i vort Samfund, men endnu aldrig var
behandlede i Poesien eller bragte paa Scenen. Det er
snarere politiske Modsætninger end sociale, skønt
der tales om forskellige Samfundslag og skønt den
politiske Brydning beror paa social Forskellighed;
men begge Parter hører dog i Stykket til samme
Dannelsesklasse, dels fordi de gør det i Kjøbenhavn,
dels fordi denne Forfatter i Grunden kun kender og
kun kan skildre saakaldt dannede Mennesker, som andre
Forfattere kun udannede.
Skuespillet indeholder en enkelt Personlighed, Kalk,
paa hvilken det store Fremskridt., der her er gjort
fra Lægemidler, kan maales. Thi Kalk er en Type,
man ikke glemmer. Iøvrigt lider det som Drama under
den store Mangel, at det Sammenstød mellem Venstre
og Højre, over hvilken det er bygget, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
