Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Edvard Brandes (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
137
Samfundsmoralens og Protestantismens Magt over
Sindene. Her fremtræder for første Gang hos
Forfatteren den Grundstemning, der senere saa
hyppigt forekommer i hans Skuespil og Fortællinger,
Følelsen af clet Frugtesløse i den Enkeltes Kamp mod
den Overmagt, som han møder i Skikkelse af Samfundets
forskellige, for uoverskuelig Tid grundfæstede Magter,
hvad Navn de end har, Gejstlighedens Magt, Kapitalens
Magt, Samfunds-vedtægtens og Samfundshykleriets
Magt, Overtroens, Fanatismens eller Lovens Magt. Man
sammenligne især Skuespillene Overmagt og Under Loven,
Fortællingen Lykkens Blændværk. Der ligger her gerne
en vis Bitterhed i Fremstillingen, hvis Grunde ikke
altid gives med tilstrækkelig Klarhed, men ligesom
forudsættes bekendte.
Skuespillene Kærlighed og Overmagt, som fulgte, er
større og bredere anlagte. I det første er der ikke
nogen egenlig Grundtanke; det er mere et virksomt og
spændende Teaterstykke uden angribende eller satirisk
Retning. Overmagt er et Stykke Samfunds-satire,
som har sin Adresse, og som, ifald det var blevet
opført, vilde have gjort sin Virkning; men det kom
som Forfatterens fleste Skuespil ikke frem paa Scenen
i Kjøbenhavn. I dette Stykke staar Josefines Karakter
ved frisk Ejendommelighed højt.
Betydeligt højere naaede dog Edvard Brandes som
Skuespilforfatter i det ligeledes uopførte Drama
Under Loven, som skildrer et frugtesløst Forsøg
paa at afryste to glædesløse Ægteskabers knugende
Aag. Der er her mere Holdning og Værdighed end i de
tidligere større Skuespil; den kvindelige Hovedpersons
Skikkelse, der iøvrigt har en vis Familielighed med de
foregaaende Stykkers Heltinder, er ny ved sin Blanding
af Kvindelighed og Dristighed i en al Livslykke
nedbrydende Situation. Nogle satiriske Scener gør
her god Tjeneste som fremhævende den sørgmodige Alvor
i de andre. Forfatterens ringe Tro paa Initiativets
Nytte under de givne Samfundsforhold røber sig i den
mandlige Hovedpersons fortvivlede Opgiven af Ævred,
da Vanskelighederne optaarner sig.
Fra Midten af Halvfemserne slog Edvard Brandes
som Skuespilforfatter ind paa en for ham ganske ny
Retning. Han begyndte med at give et mindre Lystspil
en let historisk Farve, og gik derfra over til at
skrive nogle ligefrem historiske Skuespil. Daarernes
Formynder var en Studie i Regentskabstidens Stil,
med fransk Farvetone fra det attende Aarhundredes
Begyndelse, iøvrigt halvt fantastisk som et Billede
af Doucher eller Låneret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
