Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
145
En første lille Digtsamling 1862 vakte ingen Opsigt og
fortjente det ikke heller. Langt bedre og langt mere
betegnende for Schandorphs Væsen er den Følgerække
af dramatiske Scener, som han i 1867 udgav under
Titlen Ude i Skoven. Her findes saavel Schandorphs
første snurrige Samtaler mellem smaa Spidsborgere,
som hans første Udfald mod hvad der dengang kaldte
sig det liberale Parti og hvad der senere demaskerede
sig som Højre. Man læse f. Eks. disse Linjer:
Betragt de skikkelige smaa Jurister, hvoraf der
vrimler hist bag Børsen tæt, som Folkesuverænitetens
Ret før i Studentergilder kækt forsvared; men siden
de blev godt og lunt forvaret i et og andet offenligt
Bureau, det blev Etåtsraads-Suveræniteten hvorpaa
dem Livets Alvor tvang til Tro; de har saa tit med
stille Bæven set den.
I denne ungdommelige Digtning, som Schandorph senere
kke har fundet det værd at optrykke, er Hovedpersonen
en ung Student, der paa det Bestemteste vægrer sig
ved at gaa ind paa le almindelige Studenterinteresser
og maa høre meget ilde derfor af Kammerater. Han
skiller sig fra dem alle, men næppe staar han alene,
før han uvilkaarligt giver sig til at drømme mi en
uvis Fremtid, da han vil kunne kæmpe i Række og Geled
ned Forbundsfæller efter sit Hjerte:
Er det den menneskelig sande Visdom at lade hver
en Sten paa Vejen ligge og forud tænke: Den kan
jeg ej løfte? Du grumme Moder til saamangen Tvivl,
du Tid! hvis sande Væsen ej jeg fatter
. . . *
. .».**.#**»*
den Stund skal dog vel engang rinde op, da jeg kan
stille mig med trøstigt Haab i dine Kæmpers Rækker,
løfte Fanen, der frit udfolder sig med Sandheds
Mærke.
. . * » *
»*«.»**»*».
Du klare Sol, spred Tvivlens Taagenat! Da skal mit
gamle Ungdomsmod genfødes, og villigt skal jeg stille
mig i Fylking, naar først jeg hører Verdensharmonien
stolt bruse som i Slag en Sejersmarsch . . .
<3. Brandes: Samlede Skrifter. 111.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
