Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
161
forstaar Digteren, at han her stempler hele den
Slægt med det rette Ord, der havde Zigøjnerblod nok
i Aarerne til at skrive politiske Vers og spille
Studenterkomedie, men samtidig Filister-sathed nok
til under alle de poetiske Sidespring intet Øjeblik
at tabe sin Standsinteresse af Syne.
Næst Faderen og Moderen fremtræder i Bogens første Del
som vellykkede Personer en i Mynsters og Heibergs
Skole uddannet og fintdannet Gejstlig, Præsten
Birk, en godhjertet og brav Mand, men som ganske og
aldeles mangler Evnen til at gøre sig forstaaelig for
Menigmand og som græm mer sig over sin Kirkes Tomhed,
endelig Bonden Ole Sørensen, en mesterligt gennemført
sjællandsk Bonde i gammel Stil, nærig, mistænksom,
snu og rettænkende, stor Kender af Svin og vidtberømt
for sit Kendskab til dem.
Der forekommer imidlertid ogsaa Personer, om hvis
Sandhed det ikke lykkes Schandorph at overbevise en
kritisk Læser.
Der er ment noget Rigtigt med den gale Romantiker
Frieh-ling (en Parallel-Figur til den graa Galt hos
Paludan-Muller), men i Udførelsen bugner Skildringen
ud i vild Uvirkelighed. Friehling har i altfor høj
Grad Forfatterens Sympati, thi Intet er uheldigere
for en Forfatter end at røbe Sympati for Personer, der
ikke formaar at vinde Læserens Deltagelse. Friehling
gør kun nu og da det Indtryk af høj Begavelse,
som Schandorph har villet bibringe; han vilde have
imponeret vore Bedsteforældre, men han keder os,
og han bliver slet ikke genial, kun ulidelig, naar
han løber om i sin Have om Natten og til sin Gither
synger selvlavede Vers om sine gamle Kærester. Derfor
rører hans Modgang og Undergang os ikke.
Rigtigt Held med sig har Schandorph heller ikke havt i
Tegningen af Heltens to gamle Beskyttere og Velgørere,
Kram-bodssvenden Frandsen og Smeden Johansen. Han har
givet efter for det Hang til Overdrivelse, som han i
slige Skildringer altid har at kæmpe med. Jeg anfører
et typisk Eksempel i denne Stump Samtale, som de to
gamle Venner, der begge i deres Ungdom forgæves har
elsket samme Pige og nu begge vil hjælpe Thomas frem
i Verden, fører med hinanden en Aften paa F rand-sens
Værelse:
- Fra sin Fader faar Drengen s’gu ingen Besked.
- Saa? Hvorfor.
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
