Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Danske Personligheder
- S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
S. Schandorph
Men saa spænder paa den anden Side Schandorphs
Lyrik over Udtryksformer, t til hvilke der i hans
djærvere og drøjere Prosaskrifter intet Tilsvarende
findes, Udtryk af Vemod, Kamplyst, personlig Varme,
høj Begejstring. Man tage som Modstykke til det lige
anførte korte Vers dette lille Digt, som vel kun er
bearbejdet af Schandorph, men er blevet hans eget:
*
For mig skal ingen Klokker
til Ligfærd ringe;
at død er slig en Stakkel,
kun lidet spørges.
Mit hele Følge være
min svundne Ungdoms Drømme
i Sørgeklæder.
Skønne Digte i en sørgmodig, højtidelig Stil er de
to En genvakt Erindring og Efter Paris’s Fald, der
er skrevne under Indtrykket af den store Krigs Gang
i 1870-71. Interessante som Udtryk for en fast og
mandig Overbevisning er de i deres Hjertelighed saa
bløde, polemiske Digte mod Kaalund om den moderne
Skoles Berettigelse i Literaturen: interessantere
endnu, thi flammende af Harme over Middelmaadighedens
dumme Tyranni, var de polemiske Digte mod Ploug fra
Aarsskiftet 1880, som Digteren har havt den Svaghed
at udelade af sin Samling.
En sjælden Evne har Schandorph vist til i lyrisk
Form at tegne Portræter. Det af Mantzius er slaaende
ligt, og man kan ikke læse noget i sit Skælmeri mere
fuldendt end det af F. L. Liebenberg. Skønt Schandorph
ellers som Lyriker staar langt tilbage for Drachmann
i Færdighed som i Flugt, i Frugtbarhed som i Ynde,
overgaar.han ham i dette ene Punkt aldeles. Drachmann
synes i de sidste Aar at have tabt den Evne, han
engang besad som lyrisk Portrætmaler, han bliver
straks abstrakt og retorisk; han kan skrive Linjer saa
forvirrende og lidet betegnende som disse, i hvilke
han forsøger at male Gambetta ved om «hans Friheds
Værn og Vagt» (?) at sige:
Den gav hans Fantasi de brede Vinger, som Shakespeare,
Milton, Byron, Hugo har.
Shakespeare - Milton - Hugo - Byron! hvilket Maskepi,
hvilken Ragout af Navne!
Schandorph, der er saa langt mindre i det Større,
er langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0170.html
