Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - S. Schandorph (f. 1837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S. Schandorph
177
Med min bedste Vilje kan jeg dernæst ikke se
det Latterlige hos Mademoiselle. Derimod ser jeg
adskilligt stort og smukt og menneskeligt rørende. Hun
var fyrretyveaarig, da hun blev greben af sit Livs
eneste Lidenskab, det er sandt. Men hun var en
Fyrstedatter, der havde tilbragt sit Liv saaledes,
at hun langtfra endnu var gammel; hun var stor og
stærk, sund og smuk, med en modig Mands Mod og en
Anførers Besluttethed i Krig, øvet i Jagt og Dans og
Ridning, rustet med Datidens højeste Anstand og, som
hendes Erindringer tilstrækkeligt beviser, af et lige
stolt og dybtfølende Sind. I ottende Bind af hendes
Memoirer findes et Portræt, hun har givet af sig
selv; deri denne Linje, som sikkert har været sand:
J’az T air hånt sans Tavoir glorieux. Hun var fornem,
ikke hovmodig.
Det er heller ikke alene Lauzuns ydre Egenskaber, som
betager hende. Hun beundrer ham længe, før hun elsker
ham. Hun fortæller vidtløftigt om hans Dumdristighed
i Slagene, om hans Feltherreblik, om hvor stærkt han
udmærker sig overalt, ved Belejringen af Courtrai,
ved Belejringen af Lille, hvor han under Kampen faar
ti Kaardestød. Der gaar igennem hele sjette Bind
af Memoirerne en Strøm af begejstret Beundring og
den ægteste Ømhed. Disse Følelser har deres Værd,
selv om deres Genstand ikke var dem værdig; efter
min Opfattelse var han dog værdigere til dem, end
han synes Schandorph; først det lange Fangenskab
forbitrede og fordærvede hans Karakter. Og heller
ikke deri kvindelige Tilbageholdenhed savnes hos
Heltinden. Det laa i Sagens Natur, at Mademoiselle
maatte gøre de første Skridt overfor Lauzun;
som Undersaat kunde han ikke løfte sine Øjne til
hende. Men hvad der forekommer mig helt uhistorisk hos
Schandorph, det er Tonen, Stilen i hendes fortrolige
Meddelelser til Madame de Montespan, Madame de Sévigné
o. s. v. Hun viser her en vis Formløshed eller Ubluhed
i Opførsel, som jeg ikke tror paa; Forf. har her med
digterisk Frihed af nogle Linjer i Madame de Sévigné’s
Erindringer skabt en. morsom, men næppe sand Karikatur
af den forelskede Amazones Følelser som Brud.
Lauzun er bedre truffet; alt det Ustyrlige og alt
det Fripostige ved Ryttergeneralen er givet med
Bestemthed og med faa Midler. Hvad jeg savner, er
atter den virkelige Elegance. Højst sandsynligt har
Schandorph et Kildested for, at Lauzun havde rindende
Øjne. Men naar en Mand blandt sin Samtids
G. Brandes: Saralede Skrifter. III.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
