Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Erik Skram (f. 1847)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Erik
Skram
der stikker en Trubadur; en Kvindelæge, der i
sin Undersøgen vel nu og da bruger Lægens Sprog,
men ligesaa hyppigt drøfter Elskovsproblemer med
en Alvor og en erotisk Religiøsitet, der minder
om Diskussionerne ved Provences eller Gascognes
Kær-lighedshoffer. Skram synes, uvist hvor og naar,
at have besvoret en strengt moderne og dog strengt
ridderlig Code cTAmour, forkynder dens Lære og fælder
Domme i dens Aand.
A. O. E. Skram fødtes 10. Marts 1847 i Kjøbenhavn i en
Embedsfamilie. Faderen var administrerende Direktør
for det første Stykke af den sjællandske Jernbane;
Bedstefaderen, Konferensraad Skram, var ligeledes
Embedsmand; ogsaa paa mødrene Side stammer han fra en
højere Embedskres, en æstetisk dannet, der trofast
bevarede Overleveringen fra Dilettantkomediernes
gyldne Tid og iøvrigt havde faaet sit Præg af
J. L. Heibergs Aand.
Erik Skram voksede op som en stærk, ærekær Dreng,
der tidligt forsømte Pligterne i Skolen for at styrte
sig over Romanlæsning og der følte Skolelivet som en
umaadelig Plage. Han var i 1864 i Metropolitanskolens
næstøverste Klasse, da Krigen med Tyskland brød ud,
men havde allerede dengang Mandskraft og en Mands
Behjertethed. En smuk Dag løb han bort fra Skolen
for at melde sig som Officers-Aspirant. Han blev
antaget for sit store Skægs Skyld, skønt han ikke
havde Alderen - han havde jo ikke fyldt sytten
Aar. Man ansaa ham for toogtyve. Ved Kampen paa Als
blev han haardt saaret; i Løbet af ti Minutter fik
han tre Kugler, en gennem Laaret, en gennem Haanden
og en gennem Underlivet. Han blev, som Fabricius
i Gertrude Colbjørnsen, omhyggeligt plejet paa et
prøjsisk Lazaret.
Hjemkommen og helbredet tog han fat paa Artiumslæsning
og blev Student 1866, valgte imidlertid intet
Fagstudium, hørte Rasmus Nielsen, læste Heiberg,
Heine, Søren Kierkegaard, Poul Møller o. s. v. I
Begyndelsen af Halvfjerdserne blev han stærkt revet
med af den moderne Literaturbevægelses første Rørelser
i Danmark. Han ernærede sig som Rigsdags-Steriograf,
var i nogle Aar Redaktion_s-Sekretær ved Morgenbladet,
har gjort nogle Rejser, synes sent at have vundet Mod
til Optræden som Forfatter, hurtigt at have mistet
Lysten til egenlig digterisk Frembringen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
